Austrian får fjerde skandinaviske rute

Efter fem års fravær vender Austrian Airlines næsten år tilbage til Gøteborg Landvetter med sin fjerde skandinaviske rute.

I Billund Lufthavn lægger man ikke skjul på, at Wien er en af de byer, som står øverst på lufthavnens ønskeliste med nye destinationer. Nu må lufthavnen imidlertid notere sig, at det nok ikke bliver i sommeren 2017 at det bliver en realitet. I hvert fald ikke, hvis operatøren skal være østrigske Austrian Airlines, der har sit trafikknudepunkt i netop Wien’s lufthavn.

Austrian Airlines har nemlig besluttet, at selskabets fjerde skandinaviske rute skal gå til Gøteborg. Star Alliance-medlemmet flyver i forvejen til Oslo, Stockholm og København. Nu var det så blevet tid til at se på laget af lufthavne under de tre store hovedstadslufthavne. De tre skandinaviske landes næst- og tredjestørste lufthavne. Det er lufthavne som Stavanger, Bergen, Malmø, Gøteborg og Billund. Nedgangen i den norske olieindustri udelukkede nærmest per automatik Stavanger og Bergen. Qua sin placering tæt på Københavns Lufthavn, så har Malmø altid haft svært ved at tiltrække udenlandske netværksselskaber. Så tilbage var reelt kun Gøteborg og Billund.

Og her trak skandinaviens fjerdestørste lufthavn altså det længste strå. Gøteborg Landvetter-lufthavnen har da også omkring dobbelt så mange passagerer som i Billund, og har oplevet stor vækst de senere år. Gøteborg er desuden fortsat et vigtig forretningscentrum med en del tung industri og biotekvirksomheder.

Finmasket net
Fra den 2. juni næste år vil Austrian Airlines flyve tre gange om ugen mellem Wien og Gøteborg med Embraer 175-jet. Mandag, onsdag og fredag vil der være afgang fra Wien kl. 09.50 med ankomst i Gøteborg kl. 11.50. Efter 40 minutters ”turnaround” går turen klokken 12.30 tilbage mod Wien, hvor flyet lander igen klokken 14.30.

Austrian Airlines fløj til og fra Gøteborg indtil 2012, hvor en flådereduktion tvang dem til at lukke ruten. Med de tre nye ugentlige flyvninger kommer Austrian Airlines op på at have 24 ugentlige flyvninger til Sverige, da selskabet i dag flyver 21 gange om ugen mellem Wien og Stockholm.

Det østrigske flyselskab har gennem årene gjort en stor dyd ud af at have et finmasket net af ruter til Østeuropa og Kaukasus-regionen. Selskabet er desuden gået forrest i forbindelse med ophævelsen af Vestens sanktioner mod Iran. Således åbner Austrian Airlines næste år sin tredje iranske rute.

 

 

Relaterede artikler:

Austrian på vej med tredje destination i Iran

Austrian indfører Premium Economy

Officielt: Austrian åbner ny rute til Los Angeles

Austrian skifter fra Fokker til Embraer

Austrian åbner ny rute til Ukraine

 

x

Læs Også

Iran Air med ny A330 til Sverige

Iran Air indsætter nye Airbus A330-fly på sine to ruter til Sverige.

Norsk og svensk fremgang

Oslo Gardermoen, Stockholm Arlanda samt en lang række andre norske og svenske lufthavne oplevede passagervækst i marts.

Dansker bliver bestyrelsesformand i Air Canada

Den tidligere SAS-kronprins Vagn Sørensen kan meget snart sætte sig for bordenden i bestyrelseslokalet hos et af verdens største flyselskaber.

Svenske lufthavne stormer frem

Stockholm Arlanda og seks andre store svenske lufthavne satte passagerrekorder i 2016.

Vil sende nyt Fokker-fly i luften

En hollandsk virksomhed vil med statsstøtte i ryggen genoplive Fokker-flyfabrikken med en ny flytype, som skal tage kanmpen op mod Embraer og Bombardiers regionale jetfly.

Svenske lufthavne lander fem nye Europa-ruter

Stockholm Arlanda, Gøteborg og Malmø får tilsammen fem nye Europa-ruter næste år. Dermed afrundes et år med annoncering af mange nye svenske ruter.