Austrian-rutelukninger meddeles i februar

Austrian Airlines vil lukke ruter. Det underskudsgivende østrigske luftfartsselskab vil gennemføre omkostningsbesparelser, der betyder udskiftninger i flyflåden, nedskæringer blandt personalet samt lukning af ruter. Målet er at spare 1,6 milliarder kroner.

Det tabsgivende østrigske luftfartsselskab Austrian Airlines AG tager nu for alvor fat på at genoprette forretningen.

I november sidste år blevJaan Albrecht udpeget til ny CEO for Austrian, og sammen med resten af den nye ledelsesgruppe har Jaan Albrecht nu gennemført en analyse af Austrians problemer.

Ledelsen har derfor vedtaget at gennemføre en række omkostningsbesparelser, der blandt andet betyder udskiftninger i flyflåden, nedskæringer i personaleomkostningernesamt lukning af ruter.

Den nye spareplan skal skære 220 millioner euro af budgettet, svarende til 1.645 millioner danske kroner.

Udover personalebesparelserne vil Austrian udskifte sine flåde af 11 Boeing 737-fly med op til syv Airbus A320-fly. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Austrian Airlines.

Ifølge Austrians nyudnævnte CEO, Jaan Albrecht, skal planen sikre besparelser på 220 millioner euro allerede i 2012 og op til 260 millioner euro i 2014.

“Luftfarten er under forandring. Det betyder, at Austrian også må forandre sig,“ siger Jaan Albrecht til Air Transport World.

Spareplan fremtvunget af hovedaktionær

Den nye spareplan kommer i kølvandet på, at koncernchefen i moderselskabet Lufthansa, Christoph Franz, understregede, at man ikke længere ville blive med at understøtte det tabsgivende østrigskedatterselskab.

Austrian oplevede i 2011 næsten et kollaps på selskabets ruter til Østeuropa og Mellemøsten, og selskabet har reduceret vækstforventningerne til 2012 med 11 procent.

Derfor har man besluttet at lukke “adskillige ruter“, men der sættes ikke navne på ruterne før i februar.

Ifølge Austrian går 27procent af alle selskabets indtægter til skatter og afgifter, der i 2012 vil kunne blive helt op til 338 millioner euro, ikke mindst på grund af EUs indførelse afEmission Trading Scheme (ETS) fra 1. januar.

Austrian vil derfor indlede forhandlinger med selskabets leverandører og partnere herunder lufthavne om atfå reduceret selskabets udgifter.

Samtidig vil Austrian genforhandle kontrakterne med medarbejderne, hvis lønninger ifølge ledelsen er 20procent højere end tilsvarende europæiske konlurrenter.

Hvis spareplanen bærer frugt, vil selskabet tilføje to 777-200ER fly i 2013 og yderligere to i 2014, der formentligt skal indsættes på langdistanceruter til Shanghai Pudong ellerNewark, N.J.

Blandt besparelserne vil også være en sammenlægning af salgsaktiviteterne hos Lauda Air og Austrian.

Austrian Airlines er Østrigs største luftfartsselskab og flyver til 130 destinationer overhele verden og driver det største knudepunkt for lufttrafik til den central- og østeuropæiske region.