Bangkok i ruteprogrammet siden 1949

SAS-ruten til Bangkok åbnede den 26. oktober 1949 og var selskabets tredje oversøiske rute. Når ruten fra København sæsonlukker fra foråret 2013 markerer det et ophør af mere end 63 års uafbrudt SAS-flydrift til den thailandske hovedstad.

I går var det præcis 66 år siden, at det daværende Overseas Scandinavian Airlines System (OSAS) foretog den første flyvning. Det skete fra Stockholm-Bromma lufthavnenmed New York La Guardia som destination. Flyvningen blev gennemført med et DC-4 fly med plads til 28 passagerer, og flyet måtte undervejs mellemlande i Glasgowsamt Gander på Newfoundland.

Blot 14 dage senere bleven rutetil Sydamerika åbnet. Her blev der fløjet fra Bromma via København, Lyon, Lissabon, Dakar og Nadal til Rio de Janeiro. Herfra fortsatte flyet til Montevideo, inden turen atter gik hjemover mod Skandinavien.

Tredje oversøiske SAS-destination
Ruten fra Skandinavien til Bangkok var blot den tredje rute som Overseas SAS åbnede. Det skete den 26. oktober 1949 med et fly af typen DC-6. Ruten startede i Stockholm-Bromma og var en rigtig “bumlerute“ med syv mellemlandinger undervejs. I første omgang var der to afgange om måneden, men allerede i 1950 blev dette udvidet til to ugentlige afgange.

SAS har således fløjet uafbrudt mellem Skandinavien og Bangkok siden 1949. København har siden 1967 været det naturlige udgangspunkt, men der har også sidenhenværet en direkte rute fra Stockholm-Arlanda. Den blev åbnet i 1985, men måtte lukke igen i 2009.

Fra København til Bangkok har der gennem tiden været anvendt mange forskellige flytyper og forskellige ruteføringer til Bangkok.Fra november 1967 fik Københavns Lufthavn den første direkte SAS-rute til Bangkok. Det skete med indsættelsen afDouglas DC-8 Super Fan jet-fly, der opererede på ruten med en teknisk mellemlanding i Tashkent. Fra Bangkok fortsatte ruten til blandt andet Kuala Lumpur, Singapore og Jakarta.

Sidst i 1970´erneanvendtes det legendariske McDonnell Douglas DC-10flymellem København og Bangkok. Her var der i en årrækkeen mellemlanding i enten Delhi eller Karachi. DC-10 flyene blev i begyndelsen af 1990´erne erstattet af Boeing 767-300ER fly frem til årtusindeskiftet, hvor SAS indsatte de nuværende Airbus A340-300 fly på ruten til Bangkok.

Mere end 62 års uafbrudt drift
Når SAS den 8.april 2013 sæsonlukker Bangkok-ruten vil det samtidig betyde, at mere end 63 års uafbrudt drift mellem Skandinavien og Bangkok vil finde sin afslutning.

SAS begyndte i 1949 med to månedlige afgange med et 48-sæders DC-6 fly og slutter helårsbetjeningen i 2013med daglige afgange oget 245-sæders Airbus A340-300 fly. I dag er flyvetiden 10 timer og 30 minutter på nonstop-ruten mellem København og Bangkok. I 1949 tog detet pardøgn og syv mellemlandinger undervejs at nå frem fra Bromma til den thailandske hovedstad.