Ryanair Boeing 737-800 i Billund Lufthavn. (Foto: Jonas Kunzendorf)

Billund Lufthavn får lavprisrute til Berlin

Ryanair åbner i slutningen af oktober måned en rute fra Billund Lufthavn til Berlin med fire ugentlige afgange.

Søndag den 19. februar flyver airberlin for sidste gang mellem Billund og Berlin-Tegel lufthavnen. Det tyske flyselskab har i forbindelse med en omfattende omstrukturering været nødt til at indstille ruten, der oprindeligt åbnede i foråret 2014.

Men det bliver ikke længe, at Billund Lufthavn skal undvære flyforbindelse til den tyske hovedstad. I slutningen af oktober vil Ryanair genoptage beflyvningen af Berlin fra den vestdanske internationale lufthavn. Det kommer til at ske med fire ugentlige afgange til Berlin-Schönefeld opereret med 189-sæders Boeing 737-800 fly.

“Det glæder Ryanair at kunne annoncere en ny rute fra Billund til Berlin med start fra oktober som en del af vores vintertrafikprogram fra Billund Lufthavn,” siger Ryanairs salg- og marketingchef, Nikolaj Krogsgaard Thomsen i en pressemeddelelse, der samtidig afslører, at Ryanair vil sætte de første sæder til salg for 150 kroner for en enkeltbillet.

Hos Billund Lufthavn er der begejstring over, at det er lykkedes at få Ryanair til at etablere sig  på ruten.

“Vi er rigtig glade for, at Ryanair har set muligheder i markedet mellem Billund og Berlin. Vi er kede af, at airberlin valgte at lukke på grund af den nye strategi, men vi er samtidig glade for, at Ryanair var hurtige på aftrækkeren og så potentialet i ruten,” siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Fordobling af passagertallet
Med Ryanair på Berlin-ruten vil kapaciteten blive øget betragteligt. Airberlin har benyttet 76-sæders Bombardier Q400-fly på en daglig returflyvning, hvilket svarer til en årlig udbudt kapacitet på 54.720 flysæder. Airberlin formåede dog kun at tiltrække 32. 210 passagerer på ruten i 2016.

Dermed er der udsigt til en fordobling af passagertallet, når Ryanair kommer ind. Det irske lavprisflyselskab vil nemlig udbyde 75.600 sæder årligt, og baseret på de sædvanligvis høje belægningsprocenter vil det bringe omkring 60.000 passagerer til ruten.

Ryanair vil i den kommende sommer tilbyde 11 ruter fra Billund Lufthavn til henholdsvis Chania (Kreta), Milano, Pisa, Rom, Malta, Alicante, Girona, Málaga, Mallorca, London-Stansted og Budapest.

 

Relaterede artikler:

Officielt: Airberlin-rute lukker om 25 dage

Airberlin trækker sig fra Billund-rute

Overlevelsesplan: Airberlin reducerer flåden fra 127 til 75 fly

Airberlin øger med over 50 procent i Billund

Etihad Regional skal flyve Billund-Berlin

 

x

Læs Også

Ryanair indfører Brexit-klausul på solgte billetter

Usikkerhed omkring britisk luftfarts fremtid får Ryanair til at indsætte en særlig klausul i betingelserne for sine 2019-billetter.

FPU: Stadig langt til overenskomstforhandlinger med Ryanair

Aftalen mellem Ryanair og selskabets britiske piloter er ikke en egentlig overenskomst. Sådan en kan være svær at få i hus, pointerer dansk fagforening.

Ryanair indgår aftale med fagforening

Efter mange års indædt modstand mod fagforeninger har Ryanair i dag indgået en aftale med en fagforening for selskabets britiske piloter.

Billund ombygger lounge for 15 millioner kroner

Billund Lufthavn vil øge kapaciteten i King Amlet Lounge med 50 procent og investerer 15 millioner kroner i en udbygning.

Ryanair afviser indenrigsrute i Norge

Ryanair har lagt et "city pair" op fra Stavanger til Oslo og Vilnius i selskabets bookingapp. Men det er ingen rute på vej, hævder selskabet.

Ryanair indklager Polen for EU

Polen ønsker ikke at udvikle Warszawa-lufthavnen Modlin, og det får nu det irske lavprisflyselskab Ryanair til at indgive en klage til EU.