Blev opgraderet efter nævekamp i fly

En uoverensstemmelse mellem passagerer i et Turkish Airlines-fly fra Istanbul til København udviklede sig for nylig dramatisk. Bataljen endte med slagsmål, hvorefter en tyrkisk familie blev opgraderet til Business Class.

Det sker desværre relativt ofte, at flypassagerer generer medrejsende på grund af overdrevet indtagelse af alkohol. Men deciderede slagsmål hører heldigvis til sjældenhederne, hvad enten der er alkohol indblandet eller ej.

Københavns Politis døgnrapport rapporterer dog om en hændelse, der fandt sted den 4. september ombord på Turkish Airlines rute TK1785 fra Istanbul til København.

En tyrkisk familie påtre personer blev undervejs på flyrejsen generet af en bagvedsiddende svensk-irakisk mand, der gentagne gang sparkede til stoleryggen på sæden foran. Den tyrkiske famliefar skulle angiveligt have rejst sig op og bedt den lettere ophidsede medpassager om at ophøre med sparkeriet.

Den efterfølgendediskussion endte med, at den svensk-irakiske mand plantede et knytnæveslag i ansigtet på familiefaderen, tog kvælertag og bed ham i armen.

Opgraderet til Business Class
For at skille parterne ad, valgte besætningen af flytte den tyrkiske familie op på Business Class, mens gerningsmanden forgæves forsøgte atløbe efter dem i midtergangen. Han blev dog overmandet af besætningen.

Ved ankomsten i Københavns Lufthavn kl. 16.48 stod politiet klar og anholdte gerningsmanden. Han blev ifølge Københavns Politi sigtet for uorden i flyet og fik for dette en bøde på 3.000 kroner.

Den forurettede familiefar måtte i stedet forlade flyet med en skade på næseryggen samt et bidsår i armen.