Bliv din egen luftfartsdirektør

KLM har lanceret et computerspil, der gør det muligt selv at styre et luftfartsselskab.

Er du helt sikker på, at du sagtens kan gøre det bedre end SAS’ Rickard Gustafson, Lufthansas Christof Franz eller Ryanair’s Michael O’Leary? Så får du nu muligheden for at bevise det i spillet Aviation Empire, som det hollandske luftfartsselskab KLM har lanceret.

Spillet giver en mulighed for at prøve kræfter med jobbet som direktør for et luftfartsselskab. Spillere oplever de 94 år af KLM’s historie og får en fornemmelse for kompleksiteten forbundet med at drive et flyselskab og over tid investere i fly, opbygge et netværk med internationale destinationer, og designe en lufthavn. Spillerne har desuden mulighed for at tilpasse deres flåde og fremskynde fremskridt via in-app køb. Men disse er ikke afgørende for at spille spillet.

Man starter med at beflyve KLM’s første rute fra Amsterdam fra London og spillet udvikler sig fra KLM’s fødsel og frem til i dag.

Styrke relationer
KLM’s entre på spillemarkedet er det seneste afflere KLM-skridt ind i den digitale verden.

”Udvikling af et spil er et logisk næste skridt i KLM digitale strategi. Som et af ​​de første flyselskaber til at tilbyde 24/7 service via sociale medier og de ​​første til at lancere den innovative ‘Meet and Seat’ service, vil dette nye spil afspejle KLM banebrydende ånd perfekt. Gaming har stort markedspotentiale, og dette i kombination med den stigende efterspørgsel efter vedvarende engagement, giver KLM en mulighed for yderligere at styrke og igangsætte relationer med kunderne,” siger Martijn van der Zee, senior vice president for E-Commerce hos Air France/KLM.

Med sine 3,9 millioner følgere på Facebook er KLM det luftfartsselskab i verden, der har flest følgere på det sociale netværk.