Bravo Tours sælger restpladser via Facebook

Rejsearrangøren Bravo Tours har oprettet en gruppe på Facebook, som man har kaldt ‘Afbudsrejser’. Det har i løbet af kort tid fået 40.000 danskere til at registrere sig som medlemmer.Dermed overhaler Bravo Tours alle sine konkurrenter.

Luftfartsselskaberne har længe været meget aktive på sociale medier som f.eks. Facebook. Derimod ser det ud til, at charter-rejsearrangørerne halter en smule bagefter.

Men det har Bravo Tours nurådet bod på. I løbet af ganske kort tid har Bravo Tours fået ca. 40.000 medlemmer på den Facbook-gruppe, der hedder “Afbudsrejser“. Det er ganske imponerende, når man ser, hvordan konkurrenterne bruger Facebook og andre sociale medier.

Spies, der er Danmarks største rejsearangør, har ca. 3.500 medlemmer i sin Facebook-gruppe, mens rejsearrangører som Apollo og Falk Lauritsen har henholdsvis 675 og 450 medlemmer.

Bravo Tours har yderligere opdaget muligheden for at markedsføre restpladser gennem Facebook.

“Vi bruger Facebook til at reklamere for de sidste charterrejser på selve afrejsedagen. Der er overraskende mange, der søger efter sådanne rejser, der ofte sælges billigt,“ siger Bravo Tours administrerende direktør, Peder Hornshøj.

I virkeligheden er det ikke afbudsrejser, der sælges under det navn, som Facebook-gruppen har fået. Det er meget sjældent, at nogen melder fra til en rejse i sidste øjeblik. Men begrebet “afbudsrejse“ er åbenbart meget attraktivt, viser antallet af besøg på Bravo Tours’ Facebook-side.Det klinger åbenbart langt bedre en “restpladser“ eller “last minute tilbud“.

“Ved hjælp af Facebook kan vi komme i kontakt med tusinder af mennesker i løbet af få sekunder. Et socialt, elektronisk medie er ofte både hurtigere og mere effektivt end en annonce i en avis, når enkelte rejser skal sælges her og nu,“ vurderer Peder Hornshøj.

Bravo Toursvar Danmarks tredjestørste charterarrangør i 2009 med i alt137.631 solgte rejser og en markedsandel på ca. 16 %.

Læs også:

Facebook-vækst på 122 % for nordiske flyselskaber

Facebook-gruppe bag udvidet beflyvning på Billund