British Airways-fly i Billund Lufthavn (Foto: Joakim J. Hvistendahl)

British Airways flyver igen

Søndag morgen flyver British Airways igen fra Heathrow og Gatwick, men har lagt ud med 60 aflyste afgange , hvoraf flere berører Skandinavien.

Det har været en hektisk nat for British Airways. Efter lørdagens omfattende IT-nedbrud, er hovedparten af systemerne atter kommet i drift igen, og mange fly og besætninger er blevet re-positioneret i løbet af natten til de to baser i Heathrow og Gatwick.

Men der vil stadig være forsinkelser og aflysninger igennem søndagen, indtil trafikprogrammet er helt oppe at køre igen.

Således har British Airways indtil søndag middag aflyst 64 flyvninger til og fra Heathrow, hvilket udelukkende berører de europæiske rutenetværk. Blandt aflysningerne er afgange til Billund, Oslo og Stockholm , mens begge formiddagsflyvninger til København forventes at blive gennemført. Sun-Air, der er franchisepartner for British Airways i Danmark, oplyser at selskabets flyvninger ikke har været berørt af IT-nedbruddet.

“Selvom nogle af vores IT-systemter er tilbage i drift, forventer vi nogle følgevirkninger i vort trafikprogram, da fly og besætninger over hele verden ikke befinder sig,  hvor de skal være,” skriver British Airways således i en meddelelse.

Alvorligt nedbrud
Det meget alvorlige IT-nedbrud fik lørdag eftermiddag British Airways til at aflyse resten af lørdagens flyvninger fra Gatwick og Heathrow, idet de to London-lufthavne var fyldt til bristepunktet med passagerer, der var strandet.

På de sociale medier ser man fotos af British Airways-ansatte, der via flip-overs og whiteboards manuelt skriver informationer til passagererne. Situationen blev så alvorlig, at ansatte i Heathrow Airport på vegne af flyselskabet måtte udlevere vandflasker og snacks for at den værste sult og tørst kunne stilles, ligesom lufthavnen stillede gratis togbilletter til rådighed for det rejsende publikum, så de kunne forlade lufthavnen og køre tilbage til byen.

Tidligt lørdag aften blev en videooptagelse med det britiske flyselskabs koncernchef Alex Cruz – til anledningen iført gul vest, så man kunne signalere, at der blev arbejdet hårdt – lagt på Twitter, hvor der blev givet en forklaring til passagererne.

x

Læs Også

Ny Dreamliner-rute til Seychellerne

British Airways vender næste forår tilbage til Seychellerne med en rute fra London-Heathrow efter næsten 13 års fravær.

Norwegian og SAS aflyser Florida-flyvninger

Orkanen Irma skaber store problemer, og Norwegian og SAS aflyser samtlige Florida-flyvninger i de kommende dage, hvilket vil berøre omkring 2.000 skandinaviske passagerer.

Flere British Airways-ruter fra Gatwick

Da British Airways har begrænsede vækstmuligheder i London Heathrow bruger selskabet London Gatwick til at kunne vokse. Nu med lufthavnens første Canada-rute.

Første europæiske rute til Nashville

British Airways åbner i maj næste år en direkte rute fra London til musikbyen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee.

Ny rute til London City fra nordisk hovedstad

Fra den 29. oktober vil British Airways betjene to nordiske destinationer fra London City Airport.

Varsler ny BA-strejke

5.500 kabineansatte i British Airways planlægger at fortsætte deres igangværende strejke, der påvirker selskabets trafikafvikling minimalt.