Bruce Dickinson i cockpittet på sidste Astraeus-flyvning

Den 53-årige britiske luftkaptajn Bruce Dickinson har ofte siddet i cockpittet, når et af de store Boeing 757-passagerfly fra Astraeus Airlines har sat kursen mod eksotiske feriemål.

Men luftkaptajnen har et bijob af de usædvanlige. Han er også forsanger i heavy-metal bandet Iron Maiden og er således blandt verdens største rockstjerner.

I mandags fløj han den sidste tur for Astraeus Airlines på en flyvning chartret af britiske bmi til at bringe over 200 pilgrimsrejsende hjem til Manchester fra Haji i Jeddah. Da Bruce Dickinson landede i Manchester Ringway Airport fik han den endelige bekræftelse på, at Astraeus Airlines var gået konkurs.

Det var ikke blot tale om et lejlighedsvis job hos Astraeus Airlines, men en hovedbeskæftigelse for det lille sympatiske energibundt. Bruce Dickinson havde nemlig frem til konkursen haft titel af chefpilot samt marketingchef i Astraeus Airlines, der er ejet af den islandske finanstroldmand Pálmi Haraldsson, der også sendte Sterling Airlines i graven i 2008.

Også i cockpittet for danske gæster

CHECK-INsatte tidligere på året den flyvende rockstjerne stævne i Billund Lufthavn til en snak om karrieren og et liv højt på stjernehimlen. Det var blot få timer før, at Bruce Dickinsom skulle sidde i cockpittet på etAstreaeus Airlines Boeing 757-200 fly, der på vegne af Scanway/Tyrkiet Eksperten skulle flyve lidt mere end 200 danske feriegæster til den thailandske ferie-ø Phuket.

Bruce fortalte, at den første flyvning som uddannet pilot på et kommercielt passagerfly foregik for lidt mere end 10 år siden ombord på et Boeing 757-fly fra British World fra London Heathrow til München.

”Selvom jeg ikke havde ansvaret for flyvingen – jeg var såkaldt ’safety pilot’ – var det en meget overvældende følelse. Lige før landingen i 100 fods højde lød et kæmpe brag ind mod ruden i cockpittet. ’Var det en bird-strike’ spurgte jeg nervøst kaptajnen. ’Ja’, konstaterede han lakonisk, inden flyet satte hjulene på jorden i München,” erindrer Bruce om sin første flyvning.

Ubekvem dress code

Ligeså tydeligt i erindringen står også, at den feterede rockstjerne følte sig meget utilpas i den fine og tilknappede pilotuniform. Hidtil havde ”uniformen” i musikkarrieren med Iron Maiden været t-shirt og jeans, hvorfor den nye dress-code som pilot var noget anderledes og ganske ubekvem. ”Jeg følte mig ikke som en pilot i denne uniform, men mere som en lille dreng i noget alt for pænt tøj,” husker Bruce.

Det er da heller ikke den flotte kaptajnsuniform eller pengene som velbetalt luftkaptajn, der har skabt interessen for og lysten til at flyve,fortalte han. ”Jeg bruger cirka tre måneder om året på Iron Maiden, men tjener mindst ti gange så meget med bandet i forhold til jobbet som luftkaptajn. Det er helt ude af proportioner.”

Derfor skal den 53-årige rockstjerne nok kunne sikre sig økonomisk fremover, trods arbejdsgiverens konkurs.

Ed Force One

Anderledes ser det ud, når bandet næste gang skal på verdensturné. Her skal man nok kigge sig om efter et andet transportmiddel. Iron Maiden gennemførte nemlig den seneste verdensturne ”Final Frontier World Tour i et specialombygget Boeing 757-200 fly fra Astraeus Airlines. Det særlige Iron Maiden-fly er døbt ”Ed Force One”, efter monster-karakteren Ed, hvis figur optræder på alle bandets albums og på alle sceneshows.

Ed Force One var under turneen, der varede fra 11. februar til 6.august i år,indrettet med med 20 sæder på Business Class til bandmedlemmer og familie. Herudover var der 54 premium economy-sæder til crew m.m., mens der bagest i kabinen var gjort plads til sceneudstyr og

Under hele turnéenvar Bruce Dickinson indskrevet som en af de tre piloter, der skal kunne føre det kæmpemæssige Iron Maiden-privatfly rundt til de mange jobs. Roskilde Festival var et af de sidste stops på turnéen, hvor Bruce Dickinson forlod cockpittet og stillede sig op på Orange Scene og begejstrede næsten 100.000 mennesker.

Tidligere Maersk Air-fly i flåden

Astraeus Airlines var indtil konkursen et britisk luftfartsselskab specialiseret i charterflyvning samt wetlease-operationer (ACMI) på vegne af andre luftfartsselskaber. Astraeus Airlines var den største uafhængige operatør i London Gatwick Airport med kunder som bmi, Iceland Express, Trawel Fly med flere.

Ved konkursen beskæftigede selskabet en flåde bestående affire fly af typen Boeing 757-200 samt fem Boeing 737-fly i forskellige versioner, blandt andet G-STRN, der har fløjethos Sterling Airlines og oprindeligt blev leveret til Maersk Air i1998 som OY-MRD.

Frem til konkursen var Astraeus Airlines et 100 % ejet datterselskab af islandske Eignarhaldsfelagid Fengur, der erkontrolleret af den islandske finansmand Pálmi Haraldsson, der af mange turde være kendt fra Sterling Airlines-konkursen.