Cathay Pacifics nye Premium Economy er afsløret

Det er ikke altid, at luftfartsselskaberne er i stand til at koordinere timingen af nyheder til markedet. Det Hong Kong-baserede Cathay Pacific har netop lagt et ombygget Boeing 777 i produktion, og sædekonfigurationen viser, at den længe ventede Premium Economy Class nu er en realitet.

Der er godt nyt for de erhvervsrejsende, hvor virksomheden ikke tillader brug af Business Class på langdistancerejser. Det populære Hong Kong-baserede flyselskab Cathay Pacific introducerer nu en Premium Economy Class på selskabets Boeing 777-300ER fly.

Det betyder samtidig, at flyselskabet må tage afsked med denlegendariske First Class, da de ombyggede Boeing 777-fly indrettes i en tre-klasses version med Business, Premium Economy og Economy Class.

Der vil være 40 sæder på Business Class, 32 sæder på Premium Economy Class og i alt 286 sæder på Economy Class.

Ruten fra Hong Kong til Toronto, bliver den første, der får Premium Economy Class ombord på flyene. Cathay Pacific har netop åbnet for salg på den nye konfiguration på alle rutens afgange fra 2. marts 2012.

Menselskabet har endnu ikke nået at informere offentligheden om det nye produkt, som der er store forventninger til. Så en nærmere beskrivelse af den nye Premium Economy Class må lade vente på sig.

Cathay Pacific har i øvrigt netop underskrevet en kontrakt med Boeing Company om køb af fire nye Boeing 777-300ER passagerfly samt otte Boeing 777-200 fragtfly. De i alt 12 fly har en samlet listepris på HK$ 25,6 milliarder, hvilket svarer til lidt mere end 16,9 millarder danske kroner.

I forvejen opererer Cathay Pacific 22 fly af typen Boeing 777-300ER og med den seneste transaktion vil selskabet få leveret yderligere 28 fly af samme type inden udgangen af 2015. Flyene skal sammen med det kommende Airbus A350-900 flyprimært erstatte den nuværende flåde af 21 ældre Boeing 747-400 fly samt 13 Airbus A340-300 fly.