Charterarrangører køber flysæder på rutefly

Hvis man er for sent ude, eller ikke har passagerer nok til at chartre eget fly, vælger mange charterarrangører at købe flysæder på rutefly. Spies har købt sæder hos Norwegian til Malta, mens aarhusianske Sun Charter har valgt Cimber Sterling´s rutefly til Mallorca.

Ruteflyselskaberne får i stigende omfang fyldt flyene op med gæster fra rejsearrangører, der køber et større antal pladser på en række afgange – især i højsæsonen.

Såledeskan Spies Specialrejser fra den 6. marts tilbyde individuelle rejser til Malta med lavprisflyselskabet Norwegian. Det er det norske selskabs søndags-afgang fra København til Malta, der er udgangspunkt for sommernyheden hos Spies.

Malta havde i 2010 omkring 15.000 gæster fra Danmark. Det er Europa´s sydligste stat ca. 93 km syd for Sicilien og har omkring 400.000 indbyggere. Rejsemålet passer ifølge Spies perfekt til par, venner og familier med ældre børn
.
Hosaarhusianske SunCharter har man valgt rutefly til præsentere Mallorca som ny sommerdestination.Fra den 21. juni og til og med den 16. august har SunCharter købt et antal sæder på det ordinære Cimber Sterling rutefly fra Billund til Mallorca. “Vi var for sent ude, derfor måtte vi nøjes med at købe pladser på et rutefly,“ siger presseansvarlig Therese Mols fra SunCharter til CHECK-IN.dk.

SunCharter har valgtPalmanovasom destination på den spanske ferie-ø.“Palmanova har rammerne til både børnefamilier, det nyforelskede par eller den ældre generation, som ønsker en ferie med mulighed for både kulinariske og kulturelle oplevelser,“ hedder det i en pressemeddelelse fra SunCharter.

Det hollandske lavprisflyselskab Transavia, der fra april måned har valgt at trække sig ud af det danske marked, havde specialiseret sig i at tilbyde flysæder på ruteflyene til de danske rejsearrangører. Noget kunne tyde på, at konkurrenterne Cimber Sterling og Norwegian i stigende omfang adopterer denne strategi efter Transavia.

Foto:Mange passagerer ombord på rutefly er booket gennem charterarrangører.