CPH mister ruteforbindelse til Marseille

Efter blot et års drift må Air France ved udgangen af oktober måned lukke flyruten fra Marseille til København. Samtidig flyver Norwegian den 11. august sidste gang på ruten, hvorfor der ikke indtil videre vil være ruteflyvning mellem København og Frankrigs næststørste by.

For et år siden blæste Air France til storoffensiv ved at etablere en ny base i Marseille, hvorfra der skulle udgå 13 nye ruter.

Som en del af satsningen var en rute til København med tre ugentlige afgange, og samlet havde Air France en forventning om 1,3 mio. nye passagerer fra lufthavnen i den næststørste by i Frankrig til de 13 nye destinationer i Frankrig, Europa og Mellemøsten/Nordafrika.

Men strategi- og spareplanen ‘Transform 2015’ kom i vejen for satsningen, og nu må Air France lukke ruten til København sammen med en række andre ruter fra Marseille og Toulouse. Det sker med virkning fra den 28. oktober i år.

Oprindeligt blev Marseille-København ruten etableret med to ugentlige afgange på henholdsvis lørdage og søndage og opereret med Airbus A319-fly i all-economy version til 142 passagerer. Sidenhen blev der udvidet med en tredje ugentlig afgang, og tidtabellen blev omlagt til mandage, torsdage og lørdage.

Norwegian trækker sig også
Men Air France kunne ikke få lov at være alene på ruten. Det norske lavprisflyselskab Norwegian åbnede den30. junien lørdagsafgang mellem København og Marseille, hviket øjensynligt har presset Air France, idet der blot er1 time og 30 minutter mellem de to flyafgange.

Konkurrencen var åbenbart for hård for begge selskaber. Allerede for nylig fremgik det, at Norwegian ville flyve sidste gang på ruten den 11. august. En beslutning, de rmuligvis vil blive revideret, når det norske lavprisflyselskab får kendskab til, at Air France trækker sig ud.

Men indtil videre må Københavns Lufthavn såledesslette Frankfrigs næststørste by Marseille fra rutekortet ved udgangen af oktober måned.