Danish Air Transport vil overtage Norwegian-ruter

Det Vamdrup-baserede Danish Air Transport overvejer endnu en udvidelse på det norske marked. Selskabet har planer om at overtage Norwegians to indenrigsruter fra Rygge til henholdsvis Bergen og Trondheim.

Den 3. januar 2012trækker lavprisflyselskabet Norwegian sig fra de sidste ruter fra Rygge-lufthavnen ved Moss syd for Oslo. Det er ruterne til Bergen og Trondheim, som Norwegian har tilbage efter tidligere at have haft base i lufthavnen.

Men norske rejsende kommer ikke umiddelbart til at savne betjening påruterne. Danish Air Transport (DAT)har konkrete overvejelser om at gå ind på de toruter, skriver NRK. Men også det Mansvell-kontrollerede svenske City Airline og det SAS-ejede norske Widerøe har vist interesse for at flyve indenrigs fra Rygge.

“Som udgangspunkt har vi overvejet at flyve mellem Rygge og Bergen med vore 66-sæders fly ommorgenen og aftenen, mens vil vil benytte 46-sæders fly om eftermiddagen,“ siger DAT´s administrerende direktør Jesper Rungholm til NRK.

Han tilføjer samtidig, at Trondheim og Stavangerogså har været inde i overvejelserne med indsættelse af 46-sæders fly. Det er fly af typen ATR72 og ATR42 som DAT vil benytte.

Danish Air Transport har allerede godt fat i det norske marked. Der flyves indenrigs på ruterne Stord-Oslo, Florø-Bergen, Florø-Oslo, Skien-Bergen og Skien-Stavanger. Herudover flyver DAT fra henholdsvis Esbjerg og Billund til Stavanger.

“Vi er meget tilfredse med de ruter vi har i Norge i dag, og vi ved, at kundeloyaliteten er stor. Så det vil absolut være relevant for os at flyve fra Rygge til Bergen og Trondheim.“

Men her stopper det ikke. Såfremt Danish Air Transport etablerer sig på de to ruter fra Rygge og samtidig får godt fat i markedet, vil Jesper Rungholm overveje at etablere en rute fra Rygge til København.