- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Danske lufthavne vinder på sociale medier

Danske lufthavne er de bedste i Skandinavien i arbejdet med at tiltrække besøgende på de sociale medier, hvilket blandt andet Billund Lufthavn beviser.

Når man studerer de officielle statistikker med lufthavnenes passagertal i Skandinavien, er der en tydelig rækkefølge, der afspejler befolkningens størrelse i det geografiske område, som de enkelte lufthavne repræsenterer.

Sådan er det ikke på de sociale medier, hvor de lufthavne, der er dygtigst på de sociale medier, kan skubbe sig opad i tabellen, selvom passagergrundlaget ikke nødvendigvis berettiger til det.

Det handler nemlig om at skabe loyalitet og engagement ved at styrke indholde på de sociale medier, og det er de danske lufthavne tydeligvis bedst til, hvis man sammenligner med konkurrenterne i Norge og Sverige.

Billund på en tredjeplads
Københavns Lufthavn har som Skandinaviens største lufthavn også den største rækkevidde med samlet 143.768 likes på Facebook, hvilket også i høj grad skyldes, at den danske hovedstadslufthavn var en af de tidlige innovatorer på de sociale medier.

CPH har over 10.000 flere likes end Oslo Lufthavn på andenpladsen, og mange ville forvente, at Stockholm-Arlanda ville komme ind på tredjepladsen. Det gør i stedet Billund Lufthavn, der indtil videre har samlet 70.234 likes.

“For tre år siden stemplede Billund Lufthavn sig for alvor ind i kampen på de sociale medier. Derfor er vi naturligvis stolte over, at vi i dag kan kalde os for Skandinaviens tredjestørste lufthavn på Facebook,” siger Henrik Meisel, der i egenskab af Community Manager arbejder med at markedsføre Billund Lufthavn på de digitale platforme.

Tabel – største lufthavne i Skandinavien på Facebook

Nr. Lufthavn Antal likes
1. Københavns Lufthavn 143.768
2. Oslo Lufthavn 132.096
3. Billund Lufthavn 70.234
4. Arlanda Lufthavn 69.918
5. Aalborg Luftthavn 58.092
6. Torp-Sandefjord 44.607
7. Trondheim-Værnes 40.777
8. Stavanger-Sola 36.113
9. Bergen-Flesland 36.112
10. Gøteborg-Landvetter 35.903

 

Giver værdi på de sociale medier
Selvom Landvetter-lufthavnen ved Gøteborg målt på passagertal er den fjerdestørste i Skandinavien efter de tre hovedstadslufthavne, er den kun placeret som nummer 10 på Facebook-listen. Og lufthavnene i Bergen, Trondheim og Stavanger, der alle er større end Billund Lufthavn, har kun halvt så mange likes, som den internationale vestdanske lufthavn.

Hos Billund Lufthavn er man klar over, at antallet af “likes” ikke nødvendigvis er udtryk for, at man succesfuldt har forstået at udnytte mulighederne på de sociale medier. Men lufthavnen mener selv, at man evner at arbejde med sin målgruppe, og at det i sidste ende kan måles på bundlinjen.

“Når det handler om at få brugernes opmærksomhed og at give dem information, nyheder, underholdning, service og værdi på sociale medier, så er det nogle punkter, som vi har stor fokus på, og nogle punkter vi også er lykkedes med,” mener Henrik Meisel.

Det er ikke alene lufthavnene i København og Billund, der har forstået af udnytte de sociale medier til at trække kunderne tættere til sig. Aalborg Lufthavn er med 58.092 likes den femtestørste Facebook-lufthavn i Skandinavien, selvom den kun er den 15. største målt på antal passagerer. Også Aarhus Lufthavn er godt med, idet lufthavnen er nummer 11 på Facebook-ranglisten med 19.045 likes.

 

Relaterede artikler:

CPH: Vi vil være i verdenstoppen på Facebook

Billund jagter konkurrenter på sociale medier

Aalborg Lufthavn går massivt på sociale medier

CPH kommer med på Twitter-bølgen

Kun fire lufthavne med aktiv Facebook-strategi