Delta bekræfter lukning af Skandinavien-ruter

Mandagens forvirring om Delta Air Lines fremtid i Skandinavien er nu kommet nærmere den længe ventede forklaring. Selskabet annullerer ruterne til New York-JFK fra midten af september, mens Atlanta-ruten stopper allerede ved udgangen af august. Muligivs vender JFK-ruterne tilbage som sæsonruter.

Torsdag den 26. maj afholdt Delta Air Lines pressebriefing på Ceopnhagen Mariott Hotel.

Under overskriften “Delta, AIR FRANCE og KLM styrker rutenetværket mellem København og USA“ kunne Bob Hannah, Deltas regionale salgsdirektør for Europa, Mellemøsten og Afrika fortælle, at det får forventningen om flere passagerer på Deltas transatlantiske flyvninger til at stige.

“Når Delta i år fejrer 5 års jubilæum i Danmark, kan det derfor fejres med gode fremtidsudsigter for Deltas transatlantiske samarbejde med AIR FRANCE og KLM, som i forvejen tilbyder en direkte rute til New York JFK fra København,“ hed det i pressemeddelelsen efter briefingen.

Hvad der ikke stod var, at Delta på dette tidspunkt havde besluttet at lukke de transatlantiske ruter fra henholdsvis Københavns Lufthavn og Stockholm-Arlanda til New York-JFK. Ruterne var således ikke længere tilfængelige i reservationssystemerne i det selvsamme øjeblik, hvor pressebriefingen blev afholdt.

I stedet fik pressen en historie om, at sæsonruten til Atlanta åbner den 2. juni, hvormed der sommeren igennem er 14 ugentlige afgange med Delta mellem København og USA.

Men det var åbenbart one-stop produktet mellem København og USA via Amsterdam eller Paris, der skulle promoveres. Men den besked var ikke særlig tydelig i det udleverede pressemateriale – ej heller var beskeden tydelig om, at der allerede var taget beslutning om at vinterlukke de to skandianviske ruter til New York-JFK.

Førte Delta den danske presse bag lyset?

Hos Lisa O´Brien, der er Human Resource Liaison hos Delta Air Lines med base i London er forklaringen anderledes. “Vi vidste íkke, da vi afholdt pressebriefingen den 26. maj i København, at beslutningen om de skandinaviske ruter var taget.“

Det på trods af, at ruterne allerede var “zeroed out“ og ikke bookbare på det pågældende tidspunkt. Det vil således længe blive diskuteret, hvorfor Delta Air Lines førte den danske presse bag lyset.

Men Delta Airlines var mandag middag klar til en officielt statement, som det hedder hos det amerikanske selskab. Fra det europæiske pressekontor fik CHECK-IN.dk følgende udtalelse fra en “unavngivet talsmand fra selskabet“:

“På grund af svagere efterspørgsel og som et led i Delta´s reduktion i den trans-atlantiske trafik for at kompensere for de stigende brændstofudgifter, annullerer Delta sit vintertrafikprogram til København i vintersæsonen 2011/12..

Den sidste afgang fra New York afgår den 11. september, og den sidste afgang fra København afgår den 12. september. Denne ændring er i tillæg til Delta´s sæsomæssige betjening af ruten mellem København og Atlanta, som vil operere frem til den 30. august 2011og sidste flyvning fraKøbenhavn er 31. august 2011.“

Passagererer, der bliver berørt af de omtalte ændringer, vil kunne rejse til USAmed selskaber, der opereres af Delta´s joint venture ogSkyTeam-partnere, Air France og KLMvia henholdvis Paris og Amsterdam.

Delta vil annoncere selskabets sommertrafikprogram for 2012 senere på året. Her vil forventningen være, at New York-JFK fra København og Stockholm kommer tilbage som sæsonruter over sommeren.