Det betød Eyjafjallajökull for luftfarten

Den aktive islandske vulkan Grimsvötn får nervøse trækninger frem hos ledelserne i de europæiske luftfartsselskaber. De husker alt for godt et april-kvartal, der blev præget af askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull. Omkring 10 milioner passagerer fik forstyrret rejseplanerne, mens luftfartsindustrien stod tilbage med et samlet tab på mere end 10 milliarder kroner.

Dagene fra 15. – 21. april 2010 vil man sent glemme, hvis man på en eller anden måde har været beskæftiget med luftfart og rejser.

Det var i disse dage, at den islandske askesky fra vulkanen Eyjafjallajökull bredte sig ned over Europa og på et tidspunkt lammede op imod 75 % af den europæiske flytrafik.

Hårdest ramt blev de i forvejen hårdt plagede luftfartsselskaber, der udover et driftstab også måtte kompensere flypassagerne i henhold til EU-direktiv 261/2004.

Askeskyen og dens økonomiske konsekvenserfyldte da også en hel del i sidste års april-kvartalsrapporter hos luftfartsselskaberne. Nogle selskaber gav decideret askeskyen skyldes for det dårlige resultat, mens andre selskaber blot nøgternt konstatede, at askeskyen forstyrrede driften og dermed indtjeningen. Sidstnævntevar bl.a. tilfældet for Lufthansa, der ikke specifikt har oplyst om asketabet.

Under alle omstændigheder er det gigantiske summer, derblev placeret på tabskontoen “askesky“. Hvorvidt luftfartsselskabernehavde benyttet lejligheden til at ‘feje lidt ekstra aske ind under gulvtæppet“ og maskere andre tab på denne konto skal være usagt. Men naturligvis er det vanskeligt at opgøre tabene helt præcist.

Selskab Beløb Valuta Beløb (DKK)
Air France KLM 158.000.000 EUR 1.117.111.060
British Airways* 250.000.000 GBP 2.268.157.500
Cimber Sterling DKK 47.000.000
EasyJet 65.000.000 GBP 589.720.950
Finnair 30.000.000 EUR 223.502.100
Norwegian 190.000.000 NOK 177.714.220
Ryanair 50.000.000 EUR 372.503.500
SAS 700.000.000 SEK 552.481.300
5.348.190.630

Kilde: Kvartalsrapporter fra de respektive luftfartsselskaber. Omregnet efter dagskurser i april måned 2010.
* Beløbet indholder også omkostninger ved strejkedagene i april-kvartal 2010.

Netværkssselskaberneled de største tab i forhold til antal passagerer. Særligt indtægtstabet og kompensation på langdistanceruterne kostede selskaberne mange penge. I forhold til antal passagerererslap Ryanair billigst fra askekrisen. Men selskabet valgte også under askekrisen at annullere afgangene 2 – 3 dage forud, idet det ville blive dyrere for selskabet at kompensere passagerne efter EU-direktiv 261/400 end at lade dem blive på jorden.

Når asketabet yderligere skal gøres op kan man også anvende de forskellige luftfartsorganisationers skøn og estimater. Den internationaleluftfartsorganisationIATA skønner, at asketabet løber op i lige knapt 10 mia. kroner hos luftfartsselskaberne. De europæiske flyselskabers organisation AEA skønner tabet for sine lidt mere end 30 medlemmer til 6,35 mia. kroner. Endelig har lavprisflyselskabernes organisation ELFAA et skøn på 1,5 mia. kroner for sine medlemmer.

Ialt 313 europæiske lufthavne (75 % af det europæiske luftfartsnetværk)blev ifølge ACI Europe afskåret fra at tage imod trafik i løbet af askekrisen fra 15. – 21. april. Det værste dage var 18. og 19. april, hvor omkring 19.000 flyafgange blev aflyst dagligt. Samlet blev omkring 100.000 flyafgange i, til eller fra EU annulleret i forbindelse med den islandske askesky.

Selvom den nuværende vulkan-askesky fra Grimsvötn virker generende for flytrafikken i flere områder, er det en trodsalt en lilleput-version rent konsekvensmæssigt, når man ser tilbage på de kolossale omkostninger som Eyjafjallajökull førte med sig.