Disse rejsetider truer indenrigsflyene

Regeringen har nu fremlagt mere detaljerede beregninger for rejsetider med de kommende højhastighedstog. Rejsetider med tog på 3 timer og derunder kan true indenrigsflyvningen.

Sidste fredag kunne regeringen – hals og hoved – fremlægge planen for elektrificering af det danske jernbanenet, der gerne skulle åbne op for højhastighedstog og en timemodel mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Nu har Transportministeret fremlagt mere detaljerede beregninger for rejsetiden med de kommende hastighedstog sammenlignet med den nuværende situation med henholdsvis tog og vil.

Oversigten viser, at der vil blive skåret markant ned på rejsetiden, når højhastighedstog med 200 km/t i løbet af 10 år vil krydse landet og forbinde de største byerpå blot en time.

Sammenligning af rejsetider

Fra Københavntil Med tog i dag
(timer og min.)
Med bil i dag
(timer og min.)
Med fremtidens tog
(timer og min.)
Ændring i %
Aalborg 4:21 4:06 3:00 -31 %
Randers 3:34 3:23 2:26 – 32 %
Aarhus 2:55 3:04 2:00 -31 %
Horsens 2:27 2:43 1:50 -25 %
Vejle 2:10 2:25 1:38 -25 %
Fredericia 1:48 2:13 1:25 – 21 %
Odense 1:15 1:48 1:00 -20 %
Esbjerg 3:08 2:57 2:00 -36 %
Sønderborg 3:54 3:15 2:55 -25 %
Herning 3:18 3:14 2:29 -25 %
Holstebro 3:49 3:43 2:56 -23 %
Tønder 4:15 3:23 3:30 -18 %

KIlde: Transportministeriet

Tabellen viser, at den største relative tidsbesparelse tilhørerer esbjergenserne. Her vil rejsetiden med tog blive reduceret fra de nuværende 3 timer og 8 minutter til blot 2 timer, når elektrificeringen er gennemført, hvilket svarer til en reduktion i rejsetien på 36 procent. I området fra Aarhus og nordpå vil rejsetiden også blive reduceret betydeligt. Byerne Aalborg, Randers og Aarhus vil samlet få en reduktion på 31 procent i rejsetiden. Aalborg-København vil derfor kunne gennemføres på 3 timer, mens man kan regne med en time mindre, når aarhusianerne rejser til hovedstaden.

“De markante fald i rejsetider vil give danskerne endnu flere grunde til at tage toget frem for bilen, end de har i dag. Samtidig vil fremtidens tog være mere rettidige, stabile og driftssikre på grund af elektrificeringen og det nye signalsystem for jernbanen, vi også er i gang med,“siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

Dermed lægger regeringen op til, at passagererne til de nye højhastighedstog primærtskal hentes fra bilerne og ikke fra flyene.

Bekymring hos flyselskaberne
Hos SAS, der flyver på tre danske indenrigsruter fra København til Aalborg, Aarhus og Billund, kan man godt få øje på konkurrencen fradekommende højhastighedstog.

“Alle transportformer, der kan tilbyde en samlet rejse på tre timer og derunder, er principielt en konkurrent til indenrigsflyene,“ konstatererpressechef Trine Kromann-Mikkelsen fra SAS i Danmark.

Hun påpeger dog, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan konkurrencenfra højhastighedstogene vil ramme indenrigsflytrafikken, så længe man ikke harset, hvilke priser togtransporten skal udbydes til.

Men det hele er ikke negativt set med SAS-briller.

“Al forbedring af infrastrukturen kommer også SAS til gode. Togplanen kan give mulighed for større bevægelighed på andre områder, således at det også kan gavne lufttrafikken.“