(DK) Administrativ Blæksprutte søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger servicemedarbejder

Generelt:

Er du struktureret til fingerspidserne? Nyder du at levere den bedst mulige service? Trives du godt med at tale med mange mennesker i telefonen? Er du selvstændig og udadvendt? Så kan du være den rette til jobbet hos DaGama Travel.

Som Administrativ Blæksprutte kommer du til at arbejde med salg og marketing, reservation af rejser, klargøring af visum og afsendelse af rejsedokumenter.

At du har administrativ erfaring og har rejst – gerne udenfor Europa – er en nødvendighed. Har du stærke salgsmæssige og købmandsmæssige egenskaber, samt er god til at kommunikere – er det også et aktiv.

Du bør samtidig være i stand til at bevare det store overblik også i pressede situationer. Herunder bør en systematisk arbejdsform med orden, struktur samt stor sans for kvalitet og detaljer udgøre fundamentet i dit daglige arbejde.

Du vil få en løn, der svarer til dine kvalifikationer.

Dine arbejdsopgaver:

  • Salg af grupperejser til hele verden.
  • Salg af forlængelsespakker til vores grupperejser.
  • Hjælp med booking af rejser, samt klargøring af visa og rejsedokumenter til vores kunder.
  • Deltagelse i mange andre daglige opgaver på kontoret i forhold til kunder, afrejser og salg
  • Deltagelse i messer i Danmark.

Dine kvalifikationer:

  • Administrativ erfaring.
  • Gerne rejseerfaring udenfor Europa.
  • Godt kendskab til Word og Excel.
  • Mødestabilitet og gode evner til at planlægge din tid.
  • Evnen til at arbejde yderst selvstændigt med mange bolde i luften i en til tider stresset hverdag. Dette samtidig med evnen til at kunne indordne sig i vores team af andre sælgere, hvor godt humør og en positiv, fleksibel indstilling er en nødvendighed.
  • Livsglæde, kreativitet og højt energiniveau, hvor en systematisk arbejdsform med en stor sans for detaljer gør dig til en stædig afslutter, der uanset tidsforløbet kan følge en sag helt til dørs.
  • Flydende dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale.

DaGama Travel:

DaGama Travel blev grundlagt i 2007 og vores kontor ligger i hjertet af København. Udover vore engagerede og erfarne medarbejdere på kontoret, har vi også vores kompetente danske rejseledere, som guider vores mange grupperejser til det meste af kloden. Vores fundament er alsidige, aktive kulturelle grupperejser og individuelle rejser. Besøg os på www.dagama.travel.

Start:

Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:

Det skal bemærkes, at der benyttes en løbende rekrutteringsproces, hvorfor vi ikke har anført en ansøgningsfrist. Stillingsopslaget vil blive fjernet, når vi har fundet den rette ansøger.

Kontakt:

Er du interesseret, så send en e-mail til Niels Erik Hedelund, niels.erik.hedelund@dagama-travel.dk

Alle henvendelser og ansøgninger vil blive løbende behandlet.

 

Udløber: 25.01.2018
x

Læs Også

(DK) Rutineret medarbejder med Amadeus-kendskab søges til operationsafdeling

Vil du være med til at give vores gæster årets bedste dage? Vi søger en ny ...

(DK) Rutineret medarbejder til gruppesalg og produktion søges

Vil du være med til at give vores gæster årets bedste dage? Vi søger en ny ...

(DK) Egencia Denmark søger Rejsekonsulent

  Egencia Denmark søger rejsekonsulenter til vores hovedkontor i København, samt til vores afdeling i ...

(DK) Rejseportalen VIAVANA søger alsidig customer care & operations coordinator

Er du god til kundeservice, og vil du være med til at løfte og drive ...

(DK) Sælger søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger en erfaren rejsekonsulent. Generelt: Du bør have en længere erfaring fra rejsebranchen ...

(DK) RTS Scandinavia is looking for an assistant to our Contracting Department in Copenhagen

Webport Ltd. T/A RTS Scandinavia is an Incoming Tour Operator, handling groups from Asia into ...