(DK) Booking specialist til oplevelsesrejser søges med arbejdssted i Aarhus

   

I forbindelse med udvidelse af vores forretning søger vi en booking specialist til vores bookingteam på 10 personer, som betjener hhv. Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, England og Holland.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejdsevner
  • Er kvalitetsbevidst
  • Er detaljeorienteret
  • Trives med at arbejde efter etablerede processer og procedurer
  • Er en god skriftelig kommunikator
  • Har evnen og lysten til at arbejde i et højt tempo og med ekstra timer, når nødvendigt og afspadsering, når det kan passes ind hos dig og arbejdet.
  • Er parat til arbejde 35-37 timer om ugen

Du forventes at have følgende kompetencer:

  • Meget erfaring med og stærke kompetencer i Amadeus
  • Erfaring fra lignende stilling og gerne med oplevelsesrejser til Afrika, Asien eller Latinamerika
  • Engelsk i skrift og tale på højt niveau og gerne et yderligere fremmedsprog

Du tilbydes:

  • Job i en velkonsolideret virksomhed i konstant udvikling
  • Godt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor man har respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer
  • En virksomhed med en klar forretningsstrategi
  • Et team af motiverede og entusiastiske kolleger
  • Stort ansvarsområde

Vi betjener alle vores markeder fra vores kontor i Århus. Arbejdsopgaverne omfatter først og fremmest at booke flybilletter, hoteller og landearrangementer hos leverandører samt opfølgning på dette, herunder intern kommunikation og ekstern kommunikation med flyselskaber, leverandører og ikke mindst kunder – du skal betjene de kunder, som allerede har booket en rejse, men endnu ikke er afrejst, med bekræftelser, tilsendelse af rejsedokumenter samt spørgsmål og vejledning op til afrejse. I dagligdagen arbejder du tæt sammen med dine kolleger – og sparring er en naturlig del af arbejdsdagen.

Du refererer til vores Bookerchef

Løn tilbydes efter kvalifikationer og forhandles individuelt.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2018 – der afholdes samtalerne løbende.

Tiltrædelse: 1. marts 2018 eller tidligere

Aclass A/S er et veldrevet rejsebureau, som driver Afrika-safari.dk, Lamatours.dk og Asiatours.dk og sælger oplevelsesrejser i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, England og Holland. Aclass A/S markedsfører udelukkende rejserne online. Selskabet er stiftet i 2006, er i stærk vækst og forventer i de kommende år at udvide forretningen betydeligt. Aclass A/S omsætter for et pænt 3-cifret mio. beløb med en solid indtjening og har pt. 39 ansatte.

Henvendelse kan ske til:

Booker chef
Rikke Holm
rikke@afrika-safari.dk
Telefon: 8993 4389
www.lamatours.dk  / www.asiatours.dk / www.afrika-safari.dk
Aclass A/S, Hasselager Centervej 27, 8260 Viby J

 

Udløber: 31.01.2018
x

Læs Også

(DK) Rutineret medarbejder med Amadeus-kendskab søges til operationsafdeling

Vil du være med til at give vores gæster årets bedste dage? Vi søger en ny ...

(DK) Rutineret medarbejder til gruppesalg og produktion søges

Vil du være med til at give vores gæster årets bedste dage? Vi søger en ny ...

(DK) Egencia Denmark søger Rejsekonsulent

  Egencia Denmark søger rejsekonsulenter til vores hovedkontor i København, samt til vores afdeling i ...

(DK) Rejseportalen VIAVANA søger alsidig customer care & operations coordinator

Er du god til kundeservice, og vil du være med til at løfte og drive ...

(DK) Sælger søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger en erfaren rejsekonsulent. Generelt: Du bør have en længere erfaring fra rejsebranchen ...

(DK) Administrativ Blæksprutte søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger servicemedarbejder Generelt: Er du struktureret til fingerspidserne? Nyder du at levere den ...