(DK) Cabin Attendants

Danish Air Transport søger Cabin Attendants med base i Billund og i København til sommerens program med mulighed for fastansættelse

Jobbet som Cabin Attendant

Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor den primære opgave vil være at sørge for vores passagerers sikkerhed og komfort i luften. Vi vægter kundeservice højt, og du forstår at sætte kunden i centrum samt at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker.

Dine kvalifikationer

  • Et udadvendt og smilende væsen
  • Ikke bange for at tage ansvar
  • Kan bevare roen og arbejde effektivt i pressede situationer
  • Fleksibel i forhold til vagtplaner
  • Selvstændig, men også en god teamplayer
  • Loyal og pligtopfyldende
  • Gode engelskkundskaber og mindst et skandinavisk sprog flydende samt en god forståelse af de øvrige nordiske sprog

I henhold til DATs uniformsreglement accepteres tatoveringer, såfremt de ikke er synlige, når man bærer uniform.

Læs venligst her hvilke kvalifikationer, der kræves som Cabin Attendant.

Vagtplan i DAT

Fleksibilitet er en af vores kerneværdier. Vi flyver i hele verden, og er ikke kun begrænsede til faste ruter.
Som Cabin Attendant i DAT vil din vagtplanlægning være en blanding af ruteflyvning i Skandinavien, ad hoc-ture og flyvning på faste kontrakter.

Da opgaverne er meget varierende, har vi ikke en fast vagtplanlægning. Vi har i DAT en vagtplanlægning, som bliver udsendt ugentligt, som er gældende for de næste tre ugers arbejde.

Vi kræver fleksibilitet af vores medarbejdere, og fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje.
Vi gør altid vores bedste for, at du får fri på dine ønskede fridage. Faktisk bliver ca. 95% af alle rimelige off-requests givet.

Karrieremuligheder i DAT

Det skal være udfordrende, udviklende og positivt at arbejde som Cabin Attendant hos os. Vores træningsniveau og krav er høje for branchen.

I DAT tager vi gerne de lidt skæve opgaver, som stiller store krav til vores folk. Som Cabin Attendant i DAT er der god mulighed for at komme ud på spændende ad hoc-opgaver. Vi har blandt andet fløjet til Grønland, Canada, Beijing, Butan og i store dele af Afrika.

Pension og rådgiver

Det er vigtigt for os som arbejdsgiver, at vores medarbejdere er sikret en ordentlig pensionsopsparing. DAT er medlem af Dansk Industri, og vi har valgt at følge pensionssatserne for det generelle arbejdsmarked i Danmark. Ud af et samlet pensionsbidrag på 12% betaler DAT de 8%.
I pensionsordningen indgår også en sundhedsforsikring og livsforsikring. DAT har tilknyttet pensionsrådgivere, så du bliver vejledt i at få en skræddersyet pensionsordning, der passer til netop dit behov.

Generelt om DAT

Danish Air Transport, i daglig tale DAT, er et dansk flyselskab grundlagt i 1989. DAT er en mellemstor virksomhed med ca. 340 ansatte og en årlig omsætning på godt 500 mio. DKK. Vi har hovedkontor i Vamdrup ved Kolding og en afdeling i København.
Vores flyflåde består af typerne ATR, SAAB, MD80 og Airbus, der flyver fast ruteflyvning, charter eller fragt.
Lige siden starten har vi arbejdet passioneret på at levere flyvning med en meget høj driftsikkerhed, personlig service og den nødvendige fleksibilitet, når det kræves.
Sagt på en anden måde: Vi flyver til tiden og holder vores aftaler.

Yderligere informationer

Søger du stilling med base i BLL: Vi forventer at afholde samtaler i januar 2018 og med kursusstart i starten af marts 2018.

Søger du stilling med base i CPH: Vi forventer at afholde samtaler i februar 2018 og med kursusstart i starten af april 2018.

Vil du være DATs nye Cabin Attendant?

Udfyld ansøgningsformularen HER. Ansøgninger modtages kun pr. formular. Vi kontakter ansøgere løbende, send derfor venligst ansøgningen hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ståle André Harms på mail har@dat.dk eller ring på 20 36 37 53.

Udløber: 18.01.2018
x

Læs Også

(DK) Rutineret medarbejder med Amadeus-kendskab søges til operationsafdeling

Vil du være med til at give vores gæster årets bedste dage? Vi søger en ny ...

(DK) Rutineret medarbejder til gruppesalg og produktion søges

Vil du være med til at give vores gæster årets bedste dage? Vi søger en ny ...

(DK) Egencia Denmark søger Rejsekonsulent

  Egencia Denmark søger rejsekonsulenter til vores hovedkontor i København, samt til vores afdeling i ...

(DK) Rejseportalen VIAVANA søger alsidig customer care & operations coordinator

Er du god til kundeservice, og vil du være med til at løfte og drive ...

(DK) Sælger søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger en erfaren rejsekonsulent. Generelt: Du bør have en længere erfaring fra rejsebranchen ...

(DK) Administrativ Blæksprutte søges til DaGama Travel

DaGama Travel søger servicemedarbejder Generelt: Er du struktureret til fingerspidserne? Nyder du at levere den ...