(DK) Centrum Personale søger for kunde: Rejsekonsulent – rejser til hele verden

Vil du booke rejser til hele verden? Og er du rutineret bruger af Amadeus? Holder du den gode, serviceorienterede dialog med kunden, og går du helt i dybden med dine opgaver?

Vi søger en rejsekonsulent til vores kunde i Storkøbenhavn. En virksomhed, som tilbyder dig udviklingsmuligheder, indflydelse på din arbejdsdag og gode personaleforhold. Virksomheden oplever vækst og henter mange, nye opgaver ind.

Et stærkt samarbejde og mulighed for online-udvikling:
I denne stilling får du mulighed for at arbejde med online-området, hvis det har din interesse; Du må nemlig også gerne vejlede kunderne, når de kontakter virksomheden med spørgsmål til deres online bookinger.

Du bliver en del af et team med mange års rejse- og brancheerfaring. Alle brænder for at fordybe sig i kundernes rejsemønstre og yde det bedste, så kundernes ønsker og forventninger bliver indfriet, og rejsen bliver en nem og god oplevelse.

Virksomheden har en flad organisationsstruktur, og du vil således opleve tæt samarbejde med både kolleger og ledelse.

Dine kvalifikationer:

  • Du har erfaring som rejsekonsulent
  • Du har evt. erfaring med online systemer/bookinger og gerne teknisk forståelse
  • Du har interesse for planlægning af rejser til hele verden
  • Du formår at overholde kundens rejsepolitik til punkt og prikke
  • Du er rutineret bruger af Amadeus
  • Du kan begå dig på engelsk

Dine personlige egenskaber:

  • Du stiller store krav til kvaliteten af dit arbejde
  • Du kan lide den tætte dialog med kunden og formår at levere rigtig god service
  • Du trives med mange opgaver og er selvkørende
  • Du trives godt med frihed under ansvar
  • Du er god til at overholde deadlines
  • Du kan fordybe dig og formår samtidig at bevare overblikket i travle situationer

Virksomheden tilbyder:
En fast stilling på fuldtid med gode personale- og lønforhold. I dette job vil du opleve at blive inddraget i afdelingens udvikling og beslutningsprocesser, og du får således indflydelse på din arbejdsdag og god mulighed for at udvikle dig fagligt.

Ansættelsesstart er snarest muligt, men virksomheden venter gerne på den rette medarbejder.

Hvis du vil videre:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Sand på telefon 33 24 40 80.

Send din ansøgning og dit CV – gerne som Word-fil –  via linket herunder.

http://centrum-personale.dk/ledige-stillinger/rejsebranchen/ledig-stilling/?refid=2960-03348

Udløber: 01.10.2018