(DK) Følg din passion – bliv rejsekonsulent i MyPlanet!

Danmarks dygtigste rejsekonsulenter søger ny kollega, i Århus eller Valby, til at levere verdensklasse service til vores kunder på deres næste drømmerejse. Vil du være med?

Vi tilbyder…

En stilling i et af Skandinaviens mest ambitiøse rejsebureauer, hvor du vil komme til at arbejde sammen med engagerede og passionerede kolleger, der brænder for at rejse og opleve verden – ligesom dig. Kolleger du for øvrigt får mulighed for at deltage i en masse forskellige og spændende arrangementer med. Arbejdsmiljøet er uformelt og fleksibelt, samtidig med at vi arbejder hurtigt og effektivt. Vores kunder har høje forventninger, og dem honorerer vi. Derfor sender vi dig på studierejser, så du holder dig opdateret og får ny viden. For når du er skarp, er MyPlanet det også. Dit engagement værdsætter vi bl.a. med en lønpakke, der indeholder bonus, pensions- og sundhedsordning samt en bred vifte af personalegoder.  

Vi forventer, at du…

Har erfaring med salg fra rejsebranchen, gerne med at skræddersy rejser, og du har allerede grundig viden om en eller flere af vores destinationer (USA, Canada, Australien, New Zealand eller Sydafrika). Det er vigtigt, at du har erfaring med Amadeus, som er en integreret del af vores salgssystem.

Du er helt sikkert allerede en superdygtig sælger, men du holder aldrig op med at stræbe efter at blive endnu bedre. Og det der driver dig mere end noget andet er altid at give vores fantastiske kunder den bedst mulige oplevelse.

Du skal kunne tale og skrive dansk. Du skal også kunne tale og skrive engelsk på et niveau, så du kan føre en samtale.

Den person, vi søger…

Er positiv, glad og imødekommende. Det er naturligt for dig at indgå i relationer med andre, og du kommunikerer godt med kunder og kolleger. Du tager ansvar for din egen præstation og udvikling og kommer med forslag til forbedringer, der gavner både dig, MyPlanet og vores kunder. Vi er fleksible i forhold til vores kunders behov, og det er du selvfølgelig også. Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem 9-17, men der vil også være behov for, at du af og til arbejder i weekender og aftner eller ifm. messer.

Om os…

MyPlanet International A/S er en del af Travelopia, som omfatter mere end 50 specialiserede rejsebureauer. MyPlanet International A/S omfatter følgende brands:

MyPlanet har bureauer i både Danmark og Sverige og er ledende udbyder af skræddersyede ferierejser til Australien, New Zealand, Sydafrika, Canada og USA med fokus på kør-selv i enten bil eller camper. I MyPlanet er viden om destinationerne i højsædet – og har været det i de mere end 50 år, MyPlanet har eksisteret. Læs mere på www.myplanet.dk.

MarcoPolo, som er MyPlanets søsterselskab, har specialiseret sig i eventyrlige, skræddersyede luksusferierejser med fokus på eksotiske oversøiske rejsemål og er kendt for et højt serviceniveau og omfattende rejseerfaring. MarcoPolos primære destinationer er Asien, Latinamerika, Nordamerika, Oceanien og det sydlige Afrika. MarcoPolo har udviklet rejser i mere end 30 år ud fra grundprincipperne kvalitet, eventyr og store oplevelser. Læs mere på www.marcopolo.dk.

Praktiske oplysninger…

Arbejdssted: Søren Frichs Vej 3, 8000 Århus C eller Kirsten Walthers Vej 9, 2500 Valby.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende men ansætter først, når vi har fundet den helt rette kandidat

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgninger sendes sammen med CV til job@myplanet.dk.
Spørgsmål stiles til HR Manager Tina Hove på tlf. 2913 1278.

Udløber: 19.10.2018