(DK) General Manager, Scandic Hvidovre

VI TROR PÅ AT DU ER VORES NYE HOTELDIREKTØR

Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at bryde vanetænkning, så tror vi på, at du er vores nye hoteldirektør på Scandic Hvidovre. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og er god til at lede og dele din viden, mål og nye muligheder. Og vi ved, at du sætter overliggeren højt og altid går forrest, holder hovedet koldt og kan skære igennem, når det gælder. Du har aldrig nok i dig selv og er til inspiration for alle andre, du arbejder sammen med. Du får ting til at ske, er likeable og spreder god energi. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Vi tror på dig.

Hvem er du

  • Du har solid hotel- og ledelseserfaring og er parat til at yde en ekstra indsats for at drive og udvikle hotellerne sammen med de respektive teams
  • Du har indgående kendskab og erfaring med salg, revenue management og F&B
  • Du er vant til at arbejde analytisk med resultatopfølgning og anvendelse af økonomiske systemer
  • Du ser det som en spændende udfordring at iværksætte lokale forandringsprocesser samtidig med, at du med moderne ledelsesværktøjer og sparring fra koncernens kvalificerede direktørnetværk sikrer en optimal drift
  • Du er en værdsat og visionær leder, der ved, hvordan man motiverer og inspirerer teams til at yde deres bedste for at servicere hotellets gæster
  • Koncernsproget er engelske, og engelskkundskaber i skrift og tale forudsættes

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af ”Danmarks bedste arbejdsplads”, som også er Nordens største hotelkæde
  • At du bliver hoteldirektør på et totalrenoveret hotel
  • Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier “be caring”, “be you”, “be a pro” og “be bold”
  • Faglig og personlig udvikling via Scandic Business School
  • Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
  • Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring

Hos Scandic hylder vi forskellighed og gi’r plads til den enkelte. Vi ved, at vi gør hinanden gode, og at vi alle sammen bidrager med noget særligt. Derfor er vi meget stolte af, at Scandic er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. Vi er utrolig glade for den flotte pris og siger tusind tak til alle vores medarbejdere, som hver dag har omtanke for hinanden og alle vores gæster.

Scandic Hotels

Vi tror på dig

Hos Scandic får du plads til at være dig selv. Vi hylder nemlig forskellighed og har omtanke for den enkelte. Derfor har vi fokus på dig som person og alt det, som gi’r dig energi og lyst til at gøre en forskel.

Vi ved, at du brænder for det, du gør. Derfor lytter vi til dig og sætter pris på din mening, når du har noget på hjerte. For når du er glad og tilfreds, smitter det af på alle os andre. Både på dem, du er tæt på i hverdagen, og på alle vores gæster.

Vi kommer fra hele verden, men taler alligevel samme sprog. Omtanke er omdrejningspunkt for alt, hvad vi si’r og gør. Alle har mulighed for at udvikle sig. Derfor glæder vi os til at se dig vokse og hjælpe dig med at få mere ud livet – både privat og på arbejdet.

Vi ved, at vi gør hinanden gode. Og vi ved, at du bidrager med noget særligt. Vi tror på dig.

Danmarks bedste arbejdsplads & Europas 3. bedste arbejdsplads

I 2017 blev Scandic kåret som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er vores egne medarbejdere, som har sikret os førstepladsen i en anonym trivselsmåling og kulturevaluering foretaget af konsulent- og analysevirksomheden Great Place to Work. Hele 91 procent af Scandics medarbejdere svarede i undersøgelsen, at Scandic er et rigtig godt sted at arbejde. Sammenhold, stolthed, arbejdsglæde og plads til mangfoldighed gør Scandic til et fantastisk sted at arbejde. Her er rig mulighed for at videreudvikle sig, og alle bliver hørt og behandlet retfærdigt uanset etnicitet, køn og seksualitet. Det er det, vores medarbejdere giver udtryk for. Og det er det, som nu resulterer at vi som Nordens førende hotelkæde nu også er Danmarks førende arbejdsplads.

I juni 2018 blev Scandic kåret som Europas tredjebedste arbejdsplads også af den anerkendte analysevirksomhed Great Place to Work. I alt har mere end 1,6 millioner medarbejdere fra 2.800 europæiske arbejdspladser deltaget i undersøgelsen.

Facts

Med 280 hoteller og 16.000 medarbejdere i seks lande arbejder vi i Scandic med en bærende mission ”to create great hotel experiences for the many people”. Denne mission er sammen med vores fire værdier ”be caring”, ”be you”, ”be a pro” og ”be bold”, gennemgående i en særdeles engageret og gæsteorienteret kultur.

Scandic har i dag 26 hoteller i Danmark og er i rivende udvikling på det danske marked.

Hoteller på vej:

  • Scandic Falkoner i København, med 300 værelser, åbner i 2019
  • Scandic Copenhagen Airport, med 357 værelser, åbner i 2020
  • Scandic Spectrum i København, med 632 værelser, åbner i 2021
  • Scandic Aarhus Havn, med 500 værelser, åbner i 2022

I forbindelse med vores massive vækst regner vi med at etablere omkring 700 nye danske arbejdspladser til de i forvejen 1300, der er hos Scandic i Danmark i dag. Velkommen med din ansøgning. Vi tror på dig.

Ansøg senest: 31. juli 2018

Læs mere og ansøg her

Udløber: 31.07.2018