(DK) NORDIC Seaplanes søger GATE- og FLYVEPLADSPERSONALE til vandflyvepladsen i København og Aarhus

Vi er en flok passionerede mennesker, der elsker fly og flyvning, og vi vil gøre alt for, at vores kunder får en super rejseoplevelse, hver gang de flyver med NORDIC Seaplanes.

Lige nu søger vi 3 nye glade kollegaer, både til vores base i København og Aarhus.

Lidt om din nye arbejdsplads
NORDIC Seaplanes er Danmarks første vandflyrute mellem København og Aarhus. Vi flyver dagligt op til 10 afgange mellem de to byer, og har siden starten i maj 2016 opnået meget stor succes.
Nordic Seaplanes er en spændende virksomhed med vækst, tonen er uhøjtidelig og du bliver mødt af engagerede og stolte arbejdskollegaer, der alle brænder for deres fag.
Vil du være med til at sikre den fortsatte positive vækst, og har du fokus på god kundeservice, så har du sikkert en fremtid hos NORDIC Seaplanes.

For begge stillinger gælder følgende arbejdsopgaver:

  • Kundeservicering ved gaten, betjening af billetsystem, indcheckning, boarding og deboarding.
  • Assistance ved ankomst og afgang af vandflyet. Rengøring og opsyn med flydebro.
  • Brand og redning, førstehjælp samt bemanding af redningsbåd.
  • Brændstofpåfyldning, kontrol og kørsel med tanktrailer.

Faglige kompetencer:

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har kørekort til bil.
  • Kan svømme.
  • Gerne være bosat indenfor 30 minutter fra basen.
  • Dokumentere ren straffeattest, som går 10 år tilbage
  • Har du allerede speedbådskørekort eller VHF bevis er det klart en fordel.

Sociale kompetencer:

Som person skal du være udadvendt, serviceminded og pligtopfyldende, arbejde struktureret og have nemt ved at kommunikere med kunder og kollegaer.

Uddannelse:

Inden tiltrædelse skal følgende uddannelser være bestået:

  • Speedbådskørekort
  • Kursus i kommunikation – Maritim VHF SRC.
  • Tankningstjeneste og uddannelse jf BL 3-6.
  • ADR kapitel 1.3 kursus.
  • Dangerous Goods kursus for Passenger Handling Staff & Security Screeners.

Vi arrangerer og betaler de nødvendige kurser, så du er ”flyveklar” til din første arbejdsdag. Kurserne skal være bestået inden opstart. Kursusforløbet er ikke aflønnet.

Du skal have derudover have ren straffeattest, og du skal kunne sikkerhedsgodkendes, hvilket kræver, at du ikke har nogen overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer de sidste 10 år.

Ledige stillinger:

København:
En stilling på 25 timer om ugen og en stilling på 10-15 timer om ugen, for begge stillinger gælder det, at arbejdstiderne primært vil være om eftermiddagen. Dag og weekendvagter kan også komme på tale.

Aarhus:
En stilling som afløser uden fast timeantal, hvor arbejdstiderne primært vil være om eftermiddagen. Dag og weekendvagter kan også komme på tale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor det netop er dig, der skal være én af vores nye kollegaer. Din begrundede ansøgning med referencer fra tidligere job, straffeattest samt vedhæftet foto skal sendes til HR Chef: Rikke Sejthen på: rs@seaplanes.dk

Ansøgninger der ikke indeholder de ønskede ting, vil ikke blive taget i betragtning.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den  16. juli. 2018.

Begge stillinger er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Udløber: 20.07.2018