Dreamlineren til Skandinavien i 2012

Skandinavien får fornemt besøg i 2012, når den amerikanske flyproducent Boeing viser den nye 787 Dreamliner frem. Det sker under en seks måneder lang Dream Tour, der starter i Kina i næste måned. Herefter følger Afrika og Mellemøsten mens flyet ventes til Skandinavien til næste år.

Til næste år får skandinaviske flyentuasiaster noget at glæde sig over. Den amerikanske flyproducent Boeing indleder nemlig en 6 måneder lang turne, hvor man præsenterer prestigeprojektet Boeing 787 Dreamliner.

De endelige datoer er endnu ikke planlagt, men flyet ventes til Skandinavien i løbet af 2012.

“Boeing787 Dreamliner er et skelsættende fly, og vi er glade over at præsentere dette innovative produkt til vores kunder, der snart vil modtage deres egne 787-fly. Dette fly vil forandre måden hvorpå verden flyver, og vi er ivrige efter at dele denne begejstring med så mange mennesker som muligt,“ siger Ray Conner, der er salgsdirektør hos Boeing Commercial Airplanes.

Boeings 787 Dream Tour starter med seks præsentationer i Afrika, Asien og Mellemøsten.

I dagene fra den 4. til den 11. december er Boeing således tilstede med sin 787 Dreamliner i de kinesiske byer Beijing, Guangzhou og Haikou, hvor man skal mødes medpartnere, repræsentanter fra de kinesiske luftfartsmyndigheder samt luftfartsselskaberne Air China, China Southern ogHainan Airlines.

Fra den 11. december har flyet 5 dage i Afrika, hvor det lander iEtiopien og Kenya med besøg hosEthiopian Airlines og Kenya Airways.

Fra den 16. december lander Dreamlineren så i Mellemøsten i Doha, hvor Qatar Airways tager imod.

Norwegian vil være en del af turnéen

Flyet, der skal deltage i Boeings Dream Tourer testflyet ZA003, der er blevet udstyret med særlig kabineindretning, der fremhæver flyets nye muligheder.

De besøgende vil blandt andet kunne opleve Boeings nye luksuriøse business class kabine, deriDream Tour-versionen er indrettetmed 12 lie-flat beds.

Boeing er netop nu igang med at planlægge resten af datoerne for den seks måneder lange tur, og flyet ventes til Skandinavien i første halvår 2012.

Da Boeing i pressemeddelelsen skriver, at flyet på den store Dream Tour skal præsenteres for de kunder, der har bestilt Boeing 787 Dreamlineren, må det dermed antages, at Norwegian og dermed Oslo-Gardermoen indgår i planerne for besøget.

I september fik japanske All Nippon Airways (ANA) som det første luftfartsselskab i verden leveret et Boeing 787 Dreamliner. Detnyudviklede langdistancefly, der harværet igennem årelange forsinkelser, kan flyve hurtigere, længere og mere brændstoføkonomisk end forgængerne. Samtidig får passagerne større vinduer, bedre plads, bedre indretning og bedre indeklima.

Udover ANA har blandt andet United Continental bestilt det nye fly, mens
Norwegian og LOT Polish Airlines bliver de første europæiske luftfartsselskaber med Boeing 787-8 Dreamlineren i deres flåde, hvilket ventes at ske i 2. kvartal af 2013.

Totalt set har luftfartsselskaber over hele verden afgivet i alt 835 bestillinger af de to versioner af Dreamlineren, henholdsvis 787-8 og 787-9.

Læs også:

Første Boeing 787 Dreamliner leveret

Hydraulisk fejl i nyt ‘Dreamliner’-fly