(Foto: Bravo Tours)

Dubai er ikke kun for Stein Bagger

Det var fascinationen af overdådig luksus som trak den bedrageridømte Stein Bagger til Dubai. Men almindelige danskere vil også være med. Dubai tiltrækker turister fra hele kloden og hotellerne havde i årets første måneder samlet set verdens højeste belægningsprocent.

Danmarks største arrangør af charterrejser til De Forenede Arabiske Emirater, Bravo Tours oplever lige nu en salgsfremgang på 50 % til vinterens rejser til det rige ørkenland.

Dubai er det næststørste af emiraterne og er blandt andet kendt for sin skyline og de mange spektakulære hoteller og indkøbscentre.

”Flyvetiden til Dubai er kun en time længere end til Kanarieøerne eller Ægypten, og så er vejret helt i top om vinteren”, fortæller administrerende Direktør i Bravo Tours Peder Hornshøj og forklarer;

”Hotelstandarden er helt uden for konkurrence og til priser der ikke er set før.”

En tur til Dubai for to voksne og to børn en uge i november måned koster med Bravo Tours i alt inkl. flybillet og hotel med morgenmad: 21.696 kr.*

Til sammenligning koster en tur til Gran Canaria i samme periode: 21.792 kr.*
De Forenede Arabiske Emirater er cirka dobbelt så stort som Danmark og har 6,8 millioner indbyggere. Et godt billede på udviklingen iområdet er, at kun 16 procent af indbyggerne i Emiraterne er indfødte. Resten er indvandrere fra Asien og Vesten. Det betyder at en stor del af de mennesker, der arbejder på hoteller og restauranter er udlændinge.

*Pristilbud fra Bravo Tours:

Hotel Hilton Ras al-Khaimah resort og spa. Kat. 5 m/morgenmad:
1 uge: kr. 21.696 kr. – 2 uger kr. 26.296 kr.
Gran Canaria.

Hotel Gloria Palace Amadores kat 5 m/morgenmad:
1 uge kr. 21.792 kr. – 2 uger kr. 28.952 kr.