Business Lounge i Vilnius Airport. (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Dyr lounge i Vilnius

ANMELDELSE: Vilnius Business Lounge er en overvejende positiv oplevelse, men 215 kroner er en lidt pebret pris for adgang til lufthavnens eneste lounge.

Den næststørste lufthavn i Baltikum er Vilnius International Airport, der ligger omkring 10 kilometer fra Litauens hovedstad. Selvom det baltiske land ikke som naboerne i nord har et stort nationalt flyselskab, så er der alligevel pæn aktivitet i den lille hovedstadslufthavn, der sidste år betjente 3,8 millioner passagerer.

Lounge drevet af lukushotel
Lufthavnens eneste lounge hedder IDW Esperanza Resort Business Lounge – eller i daglig tale kaldet Vilnius Business Lounge – og drives af IDW Esperanza Resort, der er et femstjernet hotel beliggende i Trakai udenfor Vilnius.

Lunkne sodavand i snorlige rækker (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Loungen finder man ved gå to etager op ad trappen lige efter sikkerhedskontrollen, og adgang til det forjættede land får man, hvis man rejser på Business Class (dog ikke SAS Plus) med de flyselskaber, der har ruter til lufthavnen. Herudover giver premium-kort fra et væld af flyselskaber adgang til loungen, ligesom indehavere af Diners Club-kreditkort, Priority Pass og IDW Esperanza Resort Club-medlemmer også er velkommen indenfor.

Dyr adgangsbillet
Alle andre kan købe sig adgang for 29 euro (215 kroner), hvis man er walk-in kunde i lufthavnen, eller 25 euro, hvilket svarer til 185 kroner, hvis man på forhånd sikrer sig adgang via et netkøb. Her modtager man en mail med en stregkode, der bliver scannet ved indgangen til loungen.

Prisen på 215 kroner for er lidt pebret, set i lyset af, at sammenlignelige produkter som Aviator Lounge i Københavns Lufthavn giver adgang for 140 kroner, mens der eksempelvis skal betales 165 kroner for et besøg i King Amlet Lounge i Billund Lufthavn.

Ved mit besøg – en søndag aften ved 19-tiden – var der ingen betjening ved skranken indenfor indgangen, og da servicemedarbejderen fem minutter senere dukkede op, var det ikke nødvendigt at vise adgangskort, selvom det var svært at undgå at bemærke, at der var nye gæster, idet der kun var seks personer til stede i loungen på dette tidspunkt.

Designermøbler i hyggeligt hvileområde (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Loungen fremstår relativt smagfuldt møbleret med designermøbler og behagelige lædermøbler, selvom der kan være delte meninger om den rødbrune farve. Bagest i loungen er der et lille arbejdsområde med to bokse, der er indrettet med en høj stol og et bord, hvorpå der er placeret en PC. Skal man arbejde i loungen er der fri adgang til WiFi, og der er mulighed for at læse i et bredt udvalg af internationale magasiner og se satellit-TV.

Salat og sandwich til at stille sulten (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Fri adgang til mad og drikke
I et særlig buffetområde i loungen findes der et stort udvalg af sodavand, øl, vin og spiritus samt mulighed for at forsyne sig med varme drikke. Sodavand står opstillet på et stort bord i snorlige rækker, og man kan derfor ikke forvente, at læskedrikken er kold, når den skal indtages.

Herudover er der et udvalg af chips, småkager og andre snacks, men et stort køleskab indeholder salater og sandwich, så sulten kan blive stillet. I modsætning til mange andre lounges af samme kaliber er det faktisk muligt at spise sig mæt, hvis man er mere end blot snack-sulten.

Vilnius Business Lounge bærer i høj grad præg af selvbetjening, og der er fri adgang til alle drikkevarer og ikke samme opsyn, som man oplever i andre lounges. Det gælder dog også løbende afrydning, og det var ikke indtrykket, at servicemedarbejderen ved skranken havde til hensigt at foretage sig andet en af sidde på en stol indenfor døren i løbet af den lille times tid, som mit ophold i loungen varede.

Det samlede indtryk af faciliteter samt udbud af mad og drikke er overvejende positivt, men der manglede en følelse af personligt “touch”. Prisen på 215 (185) kroner er i overkanten i forhold til, at der ikke udbydes varme retter.

 

FAKTA
Betingelser for adgang (se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere for regler omkring gæster) Kortholdere i premium level fra Austrian, Brussels Airlines, Lufthansa, Turkish Airlines, LOT, Finnair, Aeroflot, airBaltic, UTair, Belavia, Ukraine International Airlines. Ingen adgang for SAS EuroBonus-medlemmer. Kortprogrammer: Diners Club, Priority Pass og IDW Esperanza Resort Club Member.
Åbningstider Daglig 04:00 – 22.00
Placering Afgangshallen – 3. sal
Mad Salat, sandwich, kager.
Drikke Selvbetjening med stort udvalg af varme og kolde drikkevarer,
Toilet i lounge Ja
Bad Nej
Rygerum Nej
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Nej
Website Vilnius Airport Business Lounge
Den næststørste lufthavn i Baltikum er Vilnius International Airport, der ligger omkring 10 kilometer fra Litauens hovedstad. Selvom det baltiske land ikke som naboerne i nord har et stort nationalt flyselskab, så er der alligevel pæn aktivitet i den lille hovedstadslufthavn, der sidste år betjente 3,8 millioner passagerer. Lounge drevet af lukushotel Lufthavnens eneste lounge hedder IDW Esperanza Resort Business Lounge - eller i daglig tale kaldet Vilnius Business Lounge - og drives af IDW Esperanza Resort, der er et femstjernet hotel beliggende i Trakai udenfor Vilnius. Loungen…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Smagfuldt møbleret, bredt udvalg af drikkevarer, mulighed for at spise sig mæt.

Minus: Ingen personlig "touch". Høj pris.

x

Læs Også

CityJet får endnu en SAS-base i Baltikum

CityJet er i gang med at etablere base nummer to i Baltikum for sine flyvninger for SAS, som i dag opereres fra blandt andet København.

Et lille eventyr i København

ANMELDELSE: Eventyr-loungen i CPH er som at komme ind i et lille eventyr. Plantebesatte vægge og byens bedste udsigt skaber rammerne omkring en rigtig vellykket lounge.

Kølig Cathay-lounge i London

ANMELDELSE: Cathay Pacific har en lækker nyrestaureret First- og Business Class lounge i London Heathrow, men temperaturen gjorde opholdet til en frysende kold oplevelse.

SAS-kunder bekymrede over lounge-plan

Beslutningen fra SAS om at lukke for adgangen til i alt 47 lounges har skabt vrede, forvirring og bekymring hos en række SAS-kunder.

Skuffende lounge i Rom

Efter nogle dage i den evige stad virker et besøg i Fiumicino-lufthavnens VIP Lounge Mosaici inden hjemrejsen nordover som noget af en nedtur.

Billund-passagerer må skifte Vilnius ud med Kaunas

Fra midten af juli næste år og 30 dage frem må omkring 3.000 Wizz Air-passagerer flyve fra Billund til Kaunas i stedet for den litauiske hovedstad Vilnius.