Efterlønspengene skal redde charteråret 2012

Omkring 3.500 rejser blev langet over disken, da de største charterarrangører tirsdag for alvor skød salget i gang til sommeren 2012. Igen er det et regeringsinitiativ, der skal stimulere rejsesalget. Denne gang gennem tilbagetrækningsreformen, der formentlig vil redde det kommende års chartersalg.

SP-pengene reddede rejsesalget for charterarrangørerne i 2009, mens der er udsigt til, attilbagetrækningsreformen i 2012 skal sikre at rejsebranchen fastholder et niveau på op imod 1,3 millioner solgte charterrejser.

Dermed er der udsigt til, at regeringsinitiativer endnu engangvil stimulere efterspørgslen af rejser.

Og det ser ud til at virke. Da Danmarks fire største charterarrangører tirsdag morgen åbnede telefonerne og slog dørene op for feriehungrende gæster, var der mere travlt end forventet.

“Vi kunne have solgt flere rejser, man har haft for få medarbejdere på arbejde til at besvare telefonopkald,“ fortæller informationschef Bent Bernardi Sørensen fra Bravo Tours.

Star Tour i kraftig fremgang

CHECK-IN har indsamlet salgstal og tendenserfra Danmarks fire største charterarrangører, henholdsvis Spies, Star Tour, Bravo Tours og Apollo. Tirsdag den 27. december solgte de fire charterarrangører omkring 3.500 rejser i butikkernes åbningstid fra kl. 09.00 til kl. 18.00samt i løbet af aftenen på de respektive hjemmesider.

Det er omkring 15 % fleresolgte rejserend samme dag året før, der var en mandag, men også første dag efter juleferien. Omkring 60 % af de solgte rejser er sommerrejser, mens den resterende del er restpladser i vinteroplægget med Thailand og De Canariske Øer som primære destinationer.

Størst har væksten været hos Star Tour, der frem til kl. 17.30 solgte 1.034 rejser mod samlet 752 rejser på hele dagen året før. Med websalget tirsdag aften skønnes Star Tour at have rundet lidt mere end 1.200 solgte rejser i løbet af tirsdagen.

Dermed står Star Tour til en fremgang på omkring 50 %, mens Apollo og Bravo Tours rapporterer om salgsfremgang på omkring 15 %. Danmarks største charterarrangør Spieskan blotpræstere en beskeden fremgang på et par procent.

Apollo solgte 250 sommerrejser i løbet af tirsdagen, mens Bravo Tours solgte over 600 vinter-og sommerrejser inden lukketid den 3. juledag.

Men den gode salgsstart får ikke umiddelbart rejsearrangørerne til at juble. Der manes til forsigtighed over hele linjen. “Salgsstarten giver en positiv indikation, men det er primært familier og stamkunder, der booker først, så vi må vente lidt længere med at se nogle mere tydelige tendenser. Det kan meget vel flade ud eller blive dårligere,“ siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour i en kommentar.

Hjælp fra efterlønspenge

Derfor skal der formentlig hjælp fra efterlønspengene til at redde charteråret 2012.

“Vi tror ikke, at vi får en generelt højere efterspørgseli 2012endi år, med mindre at efterlønspengene giver et løft, eller alternativt at finanskrisen letter lidt,“ siger produktchef Carlos Cebrian fra Spies.

Og netop pengene fra tilbagetrækningsreformen er der meget usikkerhed om, i hvor stort et omfang de vil påvirke salget af charterrejser i 2012.

“Efterlønspengene kommer som en positiv ting, men vi skal passe på med ikke at overvurdere det. Det vil dog give et boom i salget,“ mener Stig Elling.

Hos Bravo Tours har man derimod en stærkere tro på, at efterlønspengene på en eller anden måde skal redde salget. Her håber man på nye kunder, dyrere hoteller og længere og mere eksotiske rejser.

“Vi har erfaring for, at når der kommer uventede penge ind på bankkontoen, så har rejseaktiviteter høj prioritet. Vi forventer et stort salg på to fronter. Jeg tror, at der kommer mange nye kunder, som ikke er vant til at rejse, men nu pludselig har fået råd til at opleve noget af verden og dem, der er vant til at rejse, vil købe dyrere rejser og gå en kategori op i hotelkvalitet eller vælge fjernere og mere eksotiske rejsemål og måske endda forlænge rejsen med en uge,“ siger administrerende direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours og nuværende formand for Rejsearrangører i Danmark.

Ikke sikkert at penge vil gå til rejser

Regeringens tilbagetrækningsreform betyder, at lønmodtagere der har indbetalt til efterlønsordningen siden 1. april 1999 i løbet af 2012 vil kunne få udbetalt 60.568 kroner skattefrit.

Men der hersker stor usikkerhed om, hvor mange der vil hæve efterlønspengene. En undersøgelse foretaget af A-kassernes Samvirke peger på, aten tredjedel af alle efterlønsbetalere vil hæve pengene, mens en tilsvarende undersøgelse foretaget af Epinion for Nykredit viser, at kun 17 % vil hæve midlerne. Og efterlønspengene vil da blive brugt til indbetaling på pensioner eller nedbringelse af gæld.

Det vil derfor kræve en noget større indsats fra rejsearrangørerne, hvis man skal overtale danskere til at bruge efterlønspengene på rejser. “Der skal kæmpes noget mere i 2012,“ er konklusionen fra Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.