(Foto: Vágar Lufthavn)

Efterlyses: Flyrute fra Billund til Trondheim

Lufthavnene i Billund og Trondheim arbejder begge på at etablere en direkte ruteforbindelse mellem de to byer. Det vurderes, at der er årligt marked på minimum 10.000 passagerer for en sådan rute. Idag flyver passagererne indirekte via København eller Oslo.

Detvar ikke alene søhelten Tordenskjold, der knyttede tætte kontakter mellem Danmark og Norges tredjestørste by, Trondheim. Der er i dag også stor samhørighed mellem Tordenskjolds fødeby og det vestdanske marked.

Hvert år er der minimum 10.000 rejsende mellem Billund og Trondheim. Men i dag rejser mange af passagerne med Cimber Sterling på indenrigsruten til København og derfra videre med SAS-selskabet Widerøe til Trondheim. Alternativt flyves der direkte fra Billund til Oslo med Norweigan – og derfra videre til Trondheim med det norske lavprisflyselskab.

Men såvel den danske lufthavn i Billund som Værnes-lufthavnen i Trondheim har et tydeligt ønske om en direkte flyrute mellem de to byer. Hos Billund Lufthavn er det en af de højest prioriterede potentielle ruter. Kun Warszawa, Madrid, Budapest, Wien og Lissabon står højere på den officielle ønskeliste, der er publiceret på The Route Shop.

Hos Trondheim-Værnes lufthavnen er en rute til Billund også højt prioriteret. En sådan rute vurderes at have større markedsgrundlag end ruter til eksempelvis Gøteborg og Helsinki.

Billund Lufthavn er allerede i dag velforsynet med ruter til det norske marked.Til Oslo flyver såvel Cimber Sterling som Norwegian. Flest frekvenser kan Cimber Sterling tilbyde med i alt 22 ugentlige rotationer, mens det norske lavprisflyselskab kan tilbyde 6 ugentlige afgange.

Cimber Sterling flyver heruodverfire gange ugentligt til Bergen, mens Danish Air Transport tilbyder otte ugentlige frekvenser til Stavanger.

Foto: Norges tredjestørste by Trondheim ønsker direkte flyforbindelse til Billund Lufthavn.