SAAB 2000 fra Loganair, der flyver som franchise-partner for Flybe (Foto: Loganair)

Endnu et flyselskab til Færøerne

Atlantic Airways og SAS får næste sommer selskab af skotske Loganair, der vil flyve til Færøerne på vegne af Flybe.

Det færøske flyselskab Atlantic Airways har ikke længere monopol på flyvningerne til og fra Færøerne. Fra slutningen af marts næste år påbegynder SAS flyvninger til de 18 øer i Atlanterhavet fra København, og nu følger endnu et selskab efter.

Det er skotske Loganair, der to gange om ugen fra den 26. maj og frem til den 3. september vil flyve mellem Aberdeen og Vagar Lufthavn. Selskabet vil operere ruten på vegne af Flybe, og der benyttes fly af typen SAAB 2000 med plads til 50 passagerer. Der flyves fredag fra Aberdeen kl. 09.55 med retuflyvning fra Vagar kl. 12.20, og om søndagen er afgangen fra Aberdeen kl. 12.20 og retur fra Færøerne kl. 15.40.

”Denne nye rute er den første direkte fra Aberdeen i mange år. Vi forventer at denne rute bliver populær, både i forhold til leisure og business segmentet. Vi er glade for at ekspandere vores udbud af ruter fra Aberdeen og tilbyde en ny destination. Vi mener at denne nye rute til Færøerne, vil gavne økonomien i Aberdeen og færinger vil benytte sig af de mange muligheder som byen har at tilbyde”, siger Jonathan Hinkles, administrerende direktør for Loganair.

Når billetterne bliver sat til salg den 5. december vil det være muligt at købe en enkeltbillet fra 750 kroner inklusive alle afgifter samt et stykke bagage.

For mange år tilbage har Atlantic Airways fløjet mellem Vagar og Aberdeen, ligesom der også har været direkte færgefart fra Thorshavn til Aberdeen i 1990´erne. I dag flyver Atlantic Airways i sommerhalvåret til Edinburgh, så der er naturligvis glæde hos Vagar Lufthavn over, at det nu er lykkedes at få endnu en destination i Skotland på rutekortet.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at Vagar Lufthavn har arbejdet længe med at genetablere den direkte forbindelse til Aberdeen. Historisk har der været tætte forbindelse til den nordlige del af Skotland, Orkney og Shetland. Derudover er der mange færøske sømænd som mønstrer ombord på udenlandske skibe i netop Aberdeen”, siger Jákup Sverri Kass, der er administrerende direktør for Vagar Lufthavn.

Loganair og Flybe i skilsmisse
Det er endnu uvist, om ruten også vil være at finde i fartplanen i 2018. Først og fremmest skal rentabiliteten vurderes, men en eventuelt fortsættelse er også afhængig af, hvordan Loganair og Flybe fremover ønsker at prioritere ruterne.

Loganair har siden 2008 opereret som franchisepartner for Flybe, men aftalen er blevet opsagt af det britiske flyselskab til udløb den 31. august næste år. Fra det tidspunkt vil der således ikke længere stå Flybe på siden af Loganairs fly, ligesom de to selskaber fremover har det operative og kommercielle ansvar for hver deres ruter.

Loganair vil i 2017 få et helt nyt design til selskabets fly.

Loganair vil i 2017 få et helt nyt design til selskabets fly.

Hos Loganair hedder det, at selskabet fremover vil operere på egne rettigheder, men det fremgår ikke, hvilke ruter selskabet kommer til at betjene, da det er meget sandsynligt, at Flybe vil forsøge at holde fast i nogle af de ruter, som Loganair har fløjet for dem. Loganair flyver også fra Edinburgh, Glasgow og Dundee til en række lufthavne i England, ligesom der er ruter til Dublin og Bergen.

Fra 1994 til 2008 var Loganair i et franchisesamarbejde med British Airways, og selskabet skal fra midten af 2017 stå på egne ben igen efter 23 år som operatør for andre selskaber. Derfor har Loganair netop præsenteret det nye design, som selskabets fly skal iklædes i løbet af næste år.

 

Relaterede artikler:

SAS åbner CPH-rute til Færøerne

Atlantic Airways åbner rute til Skotland

Bmi Regional overtaget af ny luftfartskoncern

Bmi-premiere på Færøerne

x

Læs Også

Danske ruter trækker væksten i Vágar Lufthavn

Der er udsigt til et rekordår for Vágar Lufthavn på Færøerne, efter de danske ruter i september har fortsat en i forvejen imponerende passagervækst i den nordatlantiske lufthavn.

Officielt: Vagar Lufthavn er nu fjerdestørst

Med trafiktallene fra august måned kunne Vagar Lufthavn på Færøerne år til dato skubbe Aarhus Lufthavn væk fra pladsen som fjerdestørste lufthavn i Rigsfællesskabet.

Kampen mod SAS-boksen

ANMELDELSE: Et helt håbløst nyt madkoncept er omtrent eneste "hår i suppen" på en flyvning med SAS fra Færøerne til København.

Flere flypassagerer end indbyggere

I juli var der op imod 52.000 passagerer, der rejste gennem Vágar Lufthavn på Færøerne. og det er flere end det samlede antal indbyggere på de nordatlantiske øer.

Aarhus sendt ned på femteplads

Aarhus Lufthavn måtte i juni se sig overhalet af Vagar-lufthavnen på Færøerne, som landets fjerdestørste lufthavn.

Turisme giver fremgang på Færøerne

En øget tilstrømning af turister til Færøerne smitter af på øgruppens eneste lufthavn, der har haft en vækst på 13,3 procent i første halvår.