Erhvervsrejsebureauer afslører nye booking-værktøjer

Flere globale erhvervsrejsebureauer vil i forbindelse med næste måneds Business Travel Show i London præsentere nye booking-værktøjer. American Express Business Travel og FCm Travel Solutions er blandt de bureauer, der har nye produkter på hylderne.

I Earls Court i London afholdes i dagene 7. – 8. februar det årlige Business Travel Show.

Her er samlet en lang række aktører indenfor det globale erhvervsrejsemarked og således også alle de ledende internationale erhvervsrejsebureauer.

Et af disse er American Express Business Travel, der ventes at præsentere mobileXtend, der er en app til smartphones. MobileXtend blev allerede lanceret i USA i maj måned sidste år, men synes nu at være klar til det europæiske marked.

Den ny app giver rejsende på farten mulighed for få adgang til alle relevante informationer om rejsen inklusive kort ogvejrinformationer. Heruodver kan applikationen også synkroniseres med informationer om virksomhedens rejsepolitik, således at rejsende dermedkan få adgang til oplysninger om de hoteller som virksomheden har særligt fordelagtige aftaler med.

Endelig inkludererapp´en også enclick-to-call funktion, således at man hurtigt kan komme ikontakt medden nærmeste lokaleAmerican Express repræsentant, ligegyldigt hvor i verden man måtte befinde sig.

Single sign-on

Et andet af de globale erhvervsrejsebureauer er FCm Travel Solutions, der på Business Travel Show vil løfte sløret for en ny single sign-on portal, der giver adgang til forskellige bookingværktøjer.

I dag skal kunderne i et vist omfang gennemføre et separat log-ind til henholdsvis tog samt fly- og hotelbookinger. Med den nye single sign-on portal lover FCM, at det fremover vil blive lettere for kunderne at arbejde i de forskellige bookingmiljøer.

Unik booking-platform

Et af de mere spændende udstillere på Business Travel Show er det ekspansive britiske erhvervsrejsebureau Click Travel, der har skabt en revolutionerende bookingplatform til selskabets voksende kundeskare.

Click Travel har selv udviklet den teknologiske booking-platform, der integrerer GDS-indhold sammen med leverandører som HRS.com, Booking.com samt lavprisflyselskaber som easyJet, Flybe og Jet2. Herudover er en særlig togbooking-facilitet også integrereret i Click Travel´s online produkt.

En yderligere fordel ved Click Travels platform er muligheden for at tilbyde detaljerede statistikker, analyser og management rapporter, da alle data hentes ud fra samme system.

Der er fri adgang for alle Travel Managers og rejseindkøbere til Business Travel Show 2012.