SAS EuroBonous Gold (Foto: SAS)

Færre guld- og sølvkort hos SAS

For første gang i mange år er antallet af guld- og sølvkortholdere i EuroBonus-programmet hos SAS lavere end 200.000. De seneste tre år er der blevet 11.000 færre guld-medlemmer og 28.000 færre sølv-kortholdere hos SAS. Kun under 10 procent af alle EuroBonus-medlemmer har de højeste medlemsniveauer.

Indtil loyalitetsprogrammet SAS EuroBonus blev introduceret i 1992, kunne rejsende med SAS få tidelt et særligt Royal Viking Courtesy Card (RVCC)-kort som var særdeles eftertragtet.

Det var samtidig et kort, som SAS uddelte til såvel hyppigt rejsende kunder, men også til samfundets spidser, således at det ikke var usædvanligt, at den lokale borgmester, politimester og andre notabiliteter i de større provinsbyer kunne få adgang til de fordele, der dengang var forbundet med RVCC-kortet.

I det nuværende SAS EuroBonus-program skal der optjenes basispoint gennem flyvning med SAS eller selskabets partnere for at opnå de eftertragtede kort. For danske EuroBonus medlemmer kræves der i dag 20.000 optjente basispoint i løbet af et årfor at kunne løfte sig fra et Basis-medlemskab til et Sølv-medlemskab. Skal man gøre sig håbe om Guld-medlemsniveauet skal der optjenes 55.000 basispoint i løbet af et år.

Oveni det hele erder også det eksklusive Pandion-medlemsniveau, hvor SAS meget selektivt udvælger og inviterer de ca. 1.500 medlemmer, der får tilbudt det stærkt eksklusive medlemskab. Men det er ikke et tal, som SAS ønsker at bekræfte.

Samlet set har SAS i dag2,7 millioner EuroBonus-medlemmer over hele verden, hvor 534.000 har adresse i Danmark. I løbet af de sneste tre år har der været en nettotilvækst på ca. 5.000 danske medlemmer pr. år, mens det samlede medlemstal er faldet med 150.000 siden 2008. Det skyldes bl.a. en større oprydning i de norske kort, hvor inaktive medlemmer er blevet slettet.

Fald i rejser og større søgning mod lavpris

I dag er der på alle markeder kun 60.300 guld-kortholdere hos SAS svarende tilknapt 2,5procent af alle medlemmer. Der er dobbelt så mange sølv-kortholdere, i alt 128.000 svarende til lige under 5 procent af alle.

Men antallet er faldende. Der er 11.000 eller 15 procent færre guldkortholdere siden 2008 og omkring 28.000 eller ca. 18 procent færre, der ikke længere har et sølvkort-niveau hos SAS.

“Finanskrisen og det fald der fulgte i rejseaktiviteten, samt en del kunders søgning mod lavprisbilletter har medvirket til at vi i en periode har haft et fald i antallet afguld- og sølv-kunder. Vi ser dog nu at antallet sølv- og guldkortholdere igen er svagt stigende,“ forklarer Per Møller Jensen, der erVice President, Brand, Marketing og EuroBonus hos SAS.

Ifølge Per Møller Jensen er det ikke indtrykket, at kunderne forlader EuroBonus-programmet. De fleste falder til et lavere niveau på grund afreduceret rejseaktivitet. Det får dog ikke SAS til at ændre på de nuværendegrænser for at kunne blive tildelt henholdsvisGuld- eller Sølvkort.

“Lige nu har vi ikke planer om at ændre på kravene for medlemsniveauer. Men vi har for nyligt indført en såkaldt frekvensbonus, der giver adgang til et sølvkort efter 20 enkeltrejser på et år med SAS,Wideøre og Blue1 uanset klasse og giver et guldkort med 40 rejser. Desuden vurderer vi at ændre på point-optjeningen på visse booking-klasser, således at man optjener flere point på nogle af de blligere billetter pålangdistanceruterne,“ fortæller Per Møller Jensen.