Falske e-mails til SAS EuroBonus-medlemmer

I sidste uge er en række falske e-mails sendt ud til SAS EuroBonus medlemmer. I de pågældende mails, der indeholdt en booking-reference, blev kunderne bedt om at klikke på et link. SAS har i en henvendelse til 800.000 EuroBonus-medlemmer opfordret de berørte EuroBonus-kunder til øjeblikkeligt at skifte password.

SAS har i sidste uge været udsat for “phishing“, der er et relativt nyt fænomen på internettet. Her forsøger svindlere typisk at franarre internetbrugere deres kreditkort- eller netbankoplysninger.

Men i tilfældethos SAS var det oplysninger om kundernes SAS EuroBonus medlemskab, som var genstand for svindelen. Her kunne svindlerne få adgang til EuroBonus-konti, hvorfra der angiveligt kunne bestilles flybilletter samt varer fra SAS EuroBonus Shop.

De falske mails blev sendt afsted med “Scandinavian Airlines“ som afsender og mail-adressen “[email protected]“.

I mailen var et SAS-logo og følgende tekst:

“Thanks for the purchase! Your booking is confirmed. Booking number: K4QCTI.

Your credit card has been charged for $438.60 (USD)

Please print the itinerary/receipt for your reference. Sign in to sas.se and print it by clicking the link below:

http://www.sas.se/pl/AConline/en/GetPNRsListServle/“

SAS udsendte i løbet af weekenden en mail til cirka 800.000 EuroBonus-kunder i Danmark og Norge, hvor man opfordrede alle medlemmer, der måtte have klikket på det falske link til at ændre deres EuroBonus password. Samtidig understreger SAS, at medlemmer, der ikke har åbnet det pågældende link blot skal slette den falske e-mail.

Det er primært SAS EuroBonus medlemmer i Norge og Danmark, der er blevet ramt af svindelsen. “Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange af vore medlemmer, der har fået den falske mail. Vi harindtil videre fået cirka 10 henvendelser fra medlemmer i Danmark og Norge, der var mistænkelige overfor mailen og dens indhold,“ fortæller Per Møller Jensen, der er Vice President, Brand, Marketing og EuroBonus hos SAS.

Han understreger dog samtidig, at SAS ikke har nogen informationer om, at kunder skulle være franarret deres bonuspoint på baggrund afden falske e-mail.