Finnair svinger sparekniven

Efter et skuffende halvårsregnskab har Finnair indledt en proces, der skal sikre besparelser til en værdi af 1 milliard kroner årligt fra 2014. Omkostningerne til salg- og marketing, fly, medarbejdere og vedligeholdelse gennemgås nu for at identificere besparelser og effektiviseringer.

Et stort millionunderskud i første halvår af 2011 fik det finske luftfartselskab Finnair til at reagere.En storstilet spareplan skal reducere omkostningerne betydeligt og bringe selskabet tilbage i plus.

Arbejdet er allerede indledt, og det omfatter blandt andet en gennemgang af alle selskabets omkostninger til salg- og marketing, fly, medarbejdere og vedligeholdelse. Alle disse områder er nu gennemgået for at identificere mulige besparelser og effektiviseringer.

For salg og marketing vil Finnair således i langt højere grad fokusere på digital markedsføring i fremtiden, herunder salg via internettet.

Hvad flyomkostningerne angår har Finnair genforhandlet en række leasingaftaler og fået nedslag i leasingprisen, så denne i højere grad afspejler den aktuelle situation på markedet.

Samtidigovervejer Finnair stadig den optimale størrelse af flyflåden for den europæiske trafik.

Også for medarbejderomkostningerne, der udgør omkring 20 % af Finnairs samlede udgifter, skal derfindes besparelser og effektiviseringer, men her har man endnu ikke indledt de konkrete drøftelser med medarbejderne.

Hvad flyvedligeholdelse angår har Finnair hidtil selv stået for denne del af virksomheden via Finnair Technical Services Ltd. ogFinnair Engine Services Ltd. og hartilbudt disse services til andre selskaber. Også her blæser dog nye vinde, og Finnair vil nu overveje underleverandører ogsamarbejdspartnere for at gøre denne del mere lønsom og effektiv.

“Vi må erkende, at selvom Finnair har opnået besparelser i de senere år, så harvores profitabilitet udviklet sig utilfredsstillende med underskud. Vores omkostningsstruktur er betydeligt højere end mange af vores konkurrenter, og derfor må vi genoverveje vores driftsprocedurer og struktur. Skønt de kommende spareplaner formentlig vil være pinefulde, kan vi ikke skabe fremtidens Finnair med sund drift uden at gennemføre dem,“ siger Finnairs koncernchef ogCEO Mika Vehviläinen.

Det var et skuffende halvårsregnskab fra Finnairistarten afaugust, der udløste spareplanerne.Omsætningen i årets første seks måneder steg til knap 8 milliarder kroner, men underskuddet var på 423 millioner kroner. Den nye spareplan skal reducere omkostningerne med over 1 milliard frem til 2014.

Finnair er noteret på NASDAQ OMX Helsinki Stock Exchange med den finske stat som hovedaktionæær med 55,8 % af aktierne. Selskabet opererer 65 fly, har godt 7.795 ansatte og er især fokuseret på det asiatiske marked.