Fly landet på havet ved Bali

Et blot to måneder gammelt Boeing 737-800 fly fra indonesiske Lion Air endte lørdag eftermiddag lokal tid i havet ud for Bali-Ngurah Rai Airport på grund af en mislykket landing. Alle ombordværende rapporteres at have overlevet.

Et helt splinternyt Boeing 737-800 med plads til 189 passagerer var tidligt på eftermiddagen lørdag lokal tid på vej fra Bandung til Denpasar Ngurah Rai Aiport, der er Bali´s internationale lufthavn og den tredjestørste lufthavn i Indoneisen.

Flyet med rutenummer JT960 med 172 passagerer og besætningsmedlemmer ombord mislykkede landingen, hvorefter det fortsatte udover landingsbanen og endte i havet, hvor det brækkede over i to dele. Flyet havde planlagt ankomst kl. 14.45, og ulykken skete kl. 15.30 lokal tid

Ifølge rapporter fra lokale og internationale medier er op imod en snes ombordværende bragt til lokale hospitaler med mindre kvæstelser. Der meldes ikke om omkomne.

Kun to måneder i luften
Det forulykkede fly har registreringen PK-LKS og blev i februar måned leveret direkte til Lion Air fra Boeing. Her har det sidenhen opereret for Malindo Air, der er et joint-venture mellem National Aerospace and Defence Industries (NADI) of Malyasia (51 %) og Lion Air (49 %).

Flyet er tilsyneladende netop komme tilbage til Malindo Air fra dette udlån, hvor det har været anvendt til træningsflyvninger inden Malindo Air´s officielle opstart i midten af marts måned.

Lion Air beskæftiger i alt 92 fly, hvor 89 af disse er af typen Boeing 737 i forskellige versioner. Et af de ældre Boeing 737-400 med registreringenPK-LII har i en kort periode i efteråret 2003 været benyttet af det tidligere danske Maersk Air.