Fly ramte æsel på startbanen

Et Shorts 360-100 fly fra Tiara Air var tidligere på ugen udsat for en lidt usædvanlig hændelse. Under start fra Las Piedras i Venezuela ramte flyet et æsel på startbanen og beskadigede et landingshjul. Flyet fortsatte til Aruba, hvor der blev foretaget en sikkerhedslanding uden efterfølgende problemer.

Aruba er en ø i Caribien, der tidligere tilhørte de Nederlandske Antiller. På øen har luftfartsselskabet Tiara Air hjemme, hvor to fly af typen Shorts 360-100 betjener destinationer som Curaçao, Punto Fijo, Bonaireog Riohacha.

De fleste har hørt om et bird strike, når en eller flere fugle rammer flyets cockpitrude eller motorens turbineblade.

Men det hører til sjældenhederne, at et fly rammer et æsel. Det må vel nærmest kaldes en donkey strike, der fandt sted tirsdag den 5. december, da Tiara Airrutenummer 3P208 ramte et æsel på startbanen i Venzuelas Las Piedras lufthavn.

Flyet af typen Shorts 360-100 havde 29 passagerer og 4 besætningsmedlemmer ombord, da det ramte æslet med højre landingshjul netop som flyet havde sluppet banen. Det betød efterfølgende, at landingshjulet blev bøjet bagud ved sammenstødet.

Piloterne valgte at fortsætte til Aruba, hvor selskabet har hjemmebase og bedre faciliteter til sikkerhedslanding og efterfølgende reparation af flyet.

Der forlyder intet om, hvad der skete med æslet, som formentlig er blevet dræbt på stedet ved sammenstødet med flyet.

x

Læs Også

(DK) Rejsekonsulent til grupperejser

Jysk Rejsebureau Århus Kan du sammensætte og sælge unikke grupperejser? Hos Jysk Rejsebureau opbygger vi ...

Udfordringer med Norwegian i easyJet-platform

It-problemer spænder på femte måned ben for Norwegian og easyJets feeder-samarbejde.

Air France strejke truer på torsdag

En ny strejke truer i Air France torsdag den 22. februar, hvor flere fagforeninger for forskellige grupper af ansatte, opfordrer til aktion på grund af for små lønstigninger.

Air France-KLM øger kapaciteten

Den fransk-hollandske flykoncern vil øge sin flykapacitet med op til fire procent i 2018 for at kunne tage kampen op med det voksende antal lavprisruter.

Air Canada fordobler overskuddet

Flyselskabet med danske Vagn Sørensen som bestyrelsesformand, fordoblede i 2017 resultatet i forhold til året før.

Hentede 4,8 milliarder kroner fra gebyrer

Norwegian fik i 2017 en indtægt på 4,8 milliarder norske kroner fra gebyrer og tillægsydelser, og målet er at nå op på 20 procent af omsætningen.