Flyselskaber vender tilbage til Libyen

Borgerkrigen i Libyen standsede alle civile flyruter til landet, men nu vender de internationale luftfartsselskaber tilbage i stigende antal. Det mellemøstlige Qatar Airways vil fra næste måned genoptage flyvningerne til hovedstaden Tripoli, men også British Airways er på vej tilbage.

Efter Libyens mangeårige leder, oberst Muammar Gaddafis død i oktober 2011 blev en libysk overgangsregering indsat.

Ifølge den officielle rejsevejledning fraråder Udenrigsministerietdog stadig alle rejser til Libyen da situationen fortsat er meget uforudsigelig, og landet er særdeles ustabilt.

Ikke desto mindre vurderer flere og flere luftfartselskaber, at det er forsvarligt at vende tilbage tilLibyen. Under krigen var den civile lufttrafik til landet ellers indstillet.

En af de seneste selskaber er det ekspansive Qatar Airways, der vil genoptage flyvningerne til hovedstadenTripoli.

Det skal efter planen ske fra 2. februar, hvor Qatar Airways vil etablere tre ugentlige afgang fra Doha til Tripoli via Alexandria.

I sidste uge genoptog også Etihad tre ugentlige flyvninger til Libyen og dermed er det kunEmirates af de tre store mellemøstlige selskaber, der mangler at vende tilbage til Tripoli.

I forvejen har Qatar Airways 4 ugentlige afgange til det nærliggende Benghazi, og selskabet planlægger også at udvide kapaciteten på ruterne til Tripoli på et senere tidspunkt.

“Libyen er et vigtigt marked for us og det var beklageligt, at de eskalerende begivenheder påvirkede operationernefor alle selskaber, der fløj til landet,“ siger koncernchef hso Qatar Airways,Akbar Al Baker der henviser til, at man stoppede flyvningerne af sikkerhedshensyn.

Selskaber har stået på spring

Også British Airways vender tilbage til Tripoli, når man fra 1. maj 2012 starter medtre ugentlige afgange fra London Heathrow til Libyens hovedstad.

De internationale luftfartsselskaber har generelt været ivrige for at genoprette deres ruter til Libyen efter landets befrielse. Qatar Airways åbnede allerede den 1. november en rute fra Doha til den vigtige nordlige havneby Benghazi.

Nogle få internationale luftfartsselskaber som Egyptair og SyrianAir opretholdt beflyvningen af Tripoli, mens Air France, airmalta, Alitalia, Austrian, bmi, British Airways, KLM, Lufthansa og Turkish Airlines aflyste deres flyvninger til Libyen.

Siden november sidste år har Alitalia genoptager sine flyvninger fra Rom til Tripoli med 5 ugentlige flyvninger, og Royal Jordanian genoptogsine flyvninger fra Amman til Benghazi i oktober sidste år.

Turkish Airlines har udvidet ruten Istanbul-Tripoli fra 4 til 6 ugentlige afgange efter genoptagelsen,og Ungarns flyselskab Malév har også genoptaget ruten Budapest–Tripoli med 5 ugentlige afgange.

Det var de folkelige oprør i Tunesien og Egypten, der spredte sig til Libyen, hvor Muammar Gadaffi havde regeret siden 1969. I løbet af februar og marts 2011 udviklede oprøret i Libyen sig til en væbnet konflikt mellem styret og demonstranterne.