Forrygende vintersæson for Star Tour

Med en kundevækst på 40 procent blev vintersæsonen 2010/11 den bedste nogensinde for Star Tour, der er en af Danmarks største rejsearrangører. Væksten blev ikke mindst skabt fra Aalborg Lufthavn.

En af Danmarks største rejsearrangører har grund til at være tilfreds.

Vintersæsonen 2010/11 blev nemlig Star Tours bedste vintersæson nogensinde, og det samme gælder for Star Tours moderselskab TUI Nordic.

I Danmark valgte 40 % flere kunder at rejse med Star Tour den forgangne vinter.

“Jeg vurderer, at vi er den danske rejsearrangør, der har vækstet mest i vinter, specielt fra de jyske lufthavne, og vores indtjening på 53,5 mio. kr. er samtidig mere end det dobbelte af vores nærmeste konkurrents. Det betyder, vi kan tillade os at konkludere, vores vækststrategi er godt på vej til at lykkes,“ siger Birthe Madsen, der er administrende direktør i Star Tour.

Urolighederne i Egypten betød massivt flere rejsende til De Kanariske Øer denne vinter, og specielt Gran Canaria stod for den største vækst af danske besøgende i sæsonen.

Væksten kom Star Tour til gode idet hver 4. dansker, der holdt ferie på Gran Canaria ifølge rejsearrangørens egne opgørelser rejste med Star Tour.

“Vi har oprustet markant fra især Aalborg, Aarhus og Billund Lufthavne, og fremover fastholder vi vores vækststrategi, dog i et lidt roligere tempo, med det mål igen at blive nummer ét på indtjening, på størrelse og kundetilfredshed,“ siger Birthe Madsen.

Ud over Gran Canaria er især Thailand en vigtig destination i vintersæsonen, og her havde Star Tour 65procent af chartermarkedet i vinter.

Star Tour tilbyder begge rejsemål med afgang direkte fra Aalborg Lufthavn.

En stor del af væksten kom fra Aalborg Lufthavn, hvor Star Tour voksede med hele 70 procent. I alt valgte godt hver tredje nordjyske chartergæst Star Tour, når de fløj på charterferie fra Aalborg Lufthavn.

“Vi er glade for, at Star Tour for alvor har fået øjnene op for Aalborg
Lufthavn. Det betyder større synlighed for ospågrund afsynergi i
markedsføringen, og det betyder igen flere kunder. Vi havde 35.000 rejsende fra Region Syddanmark i 2010, og det skyldes i vid udstrækning
charterudbuddet fra Aalborg, der trækker folk til,“ siger Lufthavnschef i Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen.

Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2009 på 19 %. Star Tour er en del af den europæiske TUI Travel koncern med 30 millioner kunder årligt.