Norwegian-fly ved gate i Oslo Lufthavn. (Foto: Kristin S. Lillerud)

Fra 1,2 til 33,2 millioner passagerer på 15 år

I løbet af 15 år er Norwegian vokset fra 1,2 til 33,2 millioner passagerer årligt. Ifølge en luftfartsanalytiker har selskabet dog de seneste år gabt over for meget.

Det norske lavprisflyselskab Norwegian fremstår som en succes. Det er tilfældet, hvis man udelukkende kigger på selskabets passagertal, der er vokset fra 1,2 millioner årligt i 2003 til 33,2 millioner i 2017. I løbet af 15 år har Norwegian således mangedoblet passagertallet, så selskabet i dag rangerer som et af de 10 største flyselskaber i Europa.

Etableringen af Norwegian fandt sted i 1993, men selskabets nyere historie regnes først fra 2003, hvor selskabet blev noteret på Oslo Børs året efter, at man etablerede de første indenrigsruter i Norge med Boeing 737-fly i konkurrence med SAS. Allerede i 2005 kunne Norwegian præsentere det første overskud, men resultaterne har aldrig været prangende.

Tvivl om forretningsmodellen
I løbet af 2017 var der mange analytikere, der stillede spørgmålstegn ved, om forretningmodellen var holdbar. Selskabet var nemlig voldsomt under pres med en stigende gæld og en presset indtjening.

“Norwegian har slet ikke udfoldet deres potentiale i 2017, og det har gjort investorerne bekymrede i forhold til, om forretningsmodellen holder vand og om der skabes tilstrækkeligt med profit på den store passagervækst,” siger Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen til CHECK-IN.dk.

Selvom Norwegian har haft store udfordringer i 2017, så er det dog for tidligt at afskrive selskabets muligheder for et comeback.

“Jeg ser ikke et svagt 2017 som endegyldigt bevis på, at Norwegians forretningsmodel har spillet fallit. Det er for tidligt at dømme dem ude, selvom de har spændt elastikken for hårdt og gabt over for meget,” understreger Sydbank-analytikeren.

At Norwegian har været under pres i 2017, er i et stort omfang selvforskyldt. Selskabet har åbnet utallige flanker med sin ekspansive strategi, der ofte kan virke som en nærmest ukontrolleret vækst, hvor organisationen har svært ved at følge med. Det har også kostet hundredevis af millioner kroner i kompensation til passagerne samt til indleje af reservefly.

Fra Norge til hele verden
Selskabets hidtidige udvikling har været en slags fire-trins raket. I de fem første år fra 2002 til 2007 havde Norwegian næsten udelukkende fokus på det norske marked, men med købet af det svenske flyselskab FlyNordic i 2007 satsede man for alvor på det svenske marked og satte dermed gang i næste fase, hvor Skandinavien skulle indtages.

Året efter blev der etableret base i Danmark, da Norwegian gik massivt ind i det danske marked efter konkursen i Sterling Airlines, og i 2009 blev der åbnet ikke færre end 39 ruter fra danske lufthavne. Sidenhen blev de europæiske markeder indtaget med etablering af baser i Spanien og Storbritannien, hvorfra den europæiske vækst skulle styrkes.

De udenlandske baser skulle samtidig bruges som springbræt til den interkontinentale satsning, der i første omgang var sket fra de tre skandinaviske storlufthavne i København, Oslo og Stockholm. Men det er tydeligt, at Norwegian ser et større potentiale i markedet for langdistanceruter fra London, Barcelona, Madrid, Rom og Amsterdam.

Det sidste trin i raketten er etableringen i fremmede markeder som eksempelvis Argentina, hvor Norwegian har vidtløftige planer om at udvikle en base med  50 til 70 fly, der skal betjene 146 ruter og transportere over 18 millioner passagerer om året til omkring 90 destinationer i 25 lande.

Dermed er Norwegian på 15 år gået fra at være et lokalt norsk flyselskab til at være en global aktør.

Mange fly i ordre
Den markante passagervækst har været mulig, fordi Norwegian har været forudseende med bestilling af et stort antal nye og moderne fly. I 2007 blev der afgivet ordre på 42 Boeing 737-800, og i 2010 og 2011 blev der hvert år bestilt yderligere 15 eksemplarer.

I begyndelsen af 2012 underskrev Norwegian den største kontrakt i europæisk luftfartshistorie, da der blev afgivet ordre på 22 Boeing 737-800, 100 Boeing 737 MAX 8 samt 100 Airbus A320-200neo.

Grundlaget for satsningen på langdistanceruterne blev skabt i 2011, da Norwegian bestilte de tre første Boeing 787-8 Dreamlinere. Sidenhen blev der indgået aftaler om anskaffelse af flere langdistancefly, og i 2015 satte Norwegian trumf på ved at underskrive en aftale om køb af 19 nye Boeing 787-9 Dreamlinere, så man samlet kom op på 30 langdistancefly. I 2016 blev der bestilt yderligere to 787-9 Dreamlinere.

At væksten hos Norwegian fortsætter, skal der ikke herske nogen tvivl om, for de nye fly skal beskæftiges. Spørgsmålet bliver imidlertid, om Norwegian kommer til at tjene nok penge på driften til at kunne finansiere de kommende års flykøb. Det svar får man formentlig i løbet af de næste 12 til 24 måneder.

 

Relaterede artikler:

Minimumspriser udfordrer Norwegian i Argentina

Norwegian-vækst svækker indtjeningen

Halvårsunderskud hos Norwegian

Norwegian fik børstæsk efter milliardunderskud

x

Læs Også

Skyteam-slots i Schiphol til Norwegian

Norwegian har via EU-Kommissionen sikret sig start- og landingstilladelser til en New York-rute fra Amsterdam Schiphol-lufthavnen.

Lavere priser på Storebælt presser Billund-rute

Indenrigsruten fra Billund til København havde i 2017 det laveste passagertal i 42 år, og de nye rabatter på Storebælt kan forhindre en trafikvækst trods udsigt til lavere billetpriser.

Ingen gensyn med Bordeaux-rute i CPH

Næsten 6.000 passagerer benyttede sidste sommer Air France-ruten mellem København og Bordeaux. I år må de se sig om efter andre muligheder.

Norwegian besvarer SAS-offensiv i Aarhus

Norwegian vil ikke stiltiende se til, at SAS vil flyve til Málaga og Palma de Mallorca fra Aarhus Lufthavn. Nu øger nordmændene med 1.100 sæder om ugen fra Aalborg Lufthavn.

Icelandair åbner rute til Kansas City

Springvandenes by bliver til maj Icelandairs nyeste USA-destination.

Norwegian afviser snyd med IP-adresser

Der er mange myter om prissætning af flybilletter, og hos Norwegian afviser man, at kundernes IP-adresser benyttes til individuelt at differentiere billetpriserne.