Germanwings-fly styrtet ned over Alperne

Den franske regering bekræfter, at et Airbus-fly fra Lufthansas datterselskab Germanwings er styrtet ned over Alperne tirsdag formiddag.

Den franske regering bekræfter, at et Airbus A320-fly fra tyske Germanwings tirsdag formiddag er styrtet ned over Alperne.

Ifølge Flightradar24 er der tale om rutenummer U4 9525 fra Barcelona til Düsseldorf. Flyet lettede fra Barcelona kl. 10 og sendte et nødsignal ud kl. 10.47. Frankrigs præsident Hollande anslår, at der var 142 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord. Han anser mulighederne for at finde overlevende som minimale.

Flightradar skriver, at der er tale om et af de første byggede Airbus A320-fly. Det rullede ud fra fabrikken i 1990.

Germanwings er Lufthansas lavprisdatterselskab.