Midtjyderne får næste år mulighed for at flyve direkte fra Karup til Grækenland.

Grækenland-rejsearrangører holder vejret

Stenkastende demonstranter, politisk uro og generalstrejke afskrækker tilsyneladende ikke danskerne fra at rejse til Grækenland. Men Apollo og andre rejsearrangører holder vejret i disse dage, idet uroligheder og ustabilitet kan blive katastrofalt op til højsæsonen.

Ifølge rejsekongen Simon Spies var al omtale god omtale, men det gælder næppei tilfældet med stenkastende demonstranter,optøjer, politisk uroog generalstrejke.

Dette er ikke desto mindre de overskrifter som Grækenland- og især hovedstaden Athen -har været kendt for i de seneste måneder, snarere end et ferieparadis for solhungrende chartergæster.

Landets situation er oftere og oftere sammenlignet med en græsk tragedie og finansiel førstehjælp og gigantiske redningspakker har været på dagsordeneni EU.Den utilslørede hensigt er ikke at hjælpe Grækenland, men derimod atundgå en finansiel dominoeffekt i euroland, hvis den efterhånden håbløse græske gældskrise udmønter i en statsbankerot.

Klar med nødberedskab

Midt i alt dette står de traditionelle rejsearrangører, der forsøger at fastholde Grækenland som en af danskernes absolut foretrukne feriedestinationer. Hvert år rejser omkring en kvart million danskere således til de græske øer.

”Turistområderne er ikke påvirket af uro, som den man ser i Athen, og de mange grækere der arbejder med turisme i Grækenland er mere end klar over, at de er afhængige af indtægterne fra turismen og dermed af, at turisterne fortsat skal komme. Og at indtægterne skal falde om sommeren, da det meste af turismen lukker ned om vinteren”, fortæller Rikke Koks Andreassen fra rejsearrangøren Apollo.

IfølgeApollo vil danskerne stadig til Grækenland, selvom nationen har økonomiske problemer, der dækkes intenst af medierne.

”Danskerne bestiller ufortrødent rejser til det græske øhav, for dei stil med tidligere år er klar over, at generalstrejker er en fast tilbagevendende begivenhed i det græske indenrigsklima, men at disse ikke påvirker ferielivet på øerne. Salgstallene på Grækenland er derfor ikke påvirket, men det er klart, at vi får forespørgsler fra indbookede gæster om, hvordan de skal forholde sig.“

Rikke Koks Andreasen understreger, at såfremt situationen skulleforværres, er Apollo klar mednødberedskab på alle græske øer.