Helsinki Airport får togforbindelse i 2014

Udbygningen af infrastrukturen omkring Helsinki Airport i Vantaa fortsætter. Om fire år er lufthavnen med en jernbane forbundet til Helsinkis bycentrum. På 20 minutter vil man kunne tilbagelægge strækningen fra lufthavnen til bymidten.

Om nogle få år vil det snart være muligt at køre direkte i tog mellem Helsinki-lufthavnen og byen. Det sker når “Kehärata“, som er navnet på det nye projekt, der i 2014 vil forbinde byen med lufthavnen. Projektet har en samlet pris på 590 mio. €.

Der bliver anlagt fire nye stationer på strækningen, heriblandt en station under selve lufthavnen mellem terminal 1 og 2. Det nye tog vil have en topfart på 120 km/t, hvilket betyder at den 17 km lange tur ind til byen vil op imod 20 minutter.

HelsinkiAirport tegner sig for 90 % af den samlede internationale lufttrafik fra Finland med over 12,9 millioner passagerer i 2009. Lufthavnen beskæftiger i dag omkring 20.000 mennesker.

Der er dog langt igen til verdens hurtigste lufthavnstog. Det hedder Shanghai Maglev Train og kører mellem Pudong-lufthavnen og millionbyen Shanghai. Toget har en tophastighed på 431km/t og kan således tilbagelægge de 32 kilometer mellem lufthavnen og byen på omkring 8 minutter.