HRG-undersøgelse: Hotelpriserne stiger

Det bliver dyrere at overnatte på hotel i storbyerne. Omkring 66 procent af hotellerne har øget prisen på overnatninger i første halvår af 2011. Det viser en analyse fra Hogg Robinson Group (HRG). Især de asiatiske hoteller sætter prisen op, mens Europa halter efter.

På den seneste liste over verdens dyreste hotelbyer er København slet ikke på top 10. Man skal helt ned til plads nummer 16 for at finde den danske hovedstad.

Det viser en opgørelse over verdens 50 dyreste hotelbyer foretaget af den britiske erhvervsrejsebureau-kæde Hogg Robinson Group (HRG).

Verdens dyreste hotelby er Moskva med en gennemsnitspris for et hotelværelse på 2.200 kroner efterfulgt afGeneve og Zürich. OgsåStockholm og Oslo er dyrere end København.

Ifølge undersøgelsen fra HRG er hotelprisen i det første halve år af 2011 steget med to procent i København i forhold til samme periode i 2010.

Undersøgelsen fra Hogg Robinson Groupviser også, at hoteller generelt har haft en vækst på 4 % i første halvår af 2011.

Ud af de 50 analyserede byer meldte 33 om stigende hotelpriserne. Det svarer til 66 %, ogvæksten var især stærk i Asien og uventet høj i Istanbul.

Væksten blev dog reduceret i forhold til det forventede, idet hotellener i Afrika og Østeuropa rapporterede om direkte fald i priserne efter faldende efterspørgsel.

“Vi forventer, at hotelpriserne fortsat vil stige i takt med øget vækst i landenes økonomi og en forøget efterspørgsel fra forretningsrejsende,“ siger Stewart Harvey, der er Group Commercial Director hos HRG.

Bag tallene ligger også et markant skifte. Når væksten flytter fra de europæiske hoteller til de asiastiske afspejler det iføge HRG en underliggende ændring i retning af flere forretninger med de nye markeder i Asien.

Istanbul skilte sig ud med den højeste prisstigning overhovedet blandt de 50 analyserede byer. Prisen for en overnatning i Istanbul steg således med ikke mindre end 37 % i første halvår 2011.