I dag igangsættes rejseudbuddet hos SKI

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) indleder i dag officielt udbudsprocessen omkring en ny rammeaftale for rejsebureauydelser. Efter planen skal buddene være i hus inden udgangen af september, således at en ny aftale kan påbegyndes i januar 2012.

SKI´s (Statens og Kommunernes Indkøbsservice)planlagte udbud af en EU-rammeaftale af rejsebureauydelser skulle have fundet sted i marts måned iårog selve aftalenhave trådt i kraft fra 1. juni 2011, men er blevet stærkt forsinket.

Forsinkelsen skyldes blandt andet, at alle rammeaftaler hos Statens og Kommunernes Indkøbsservice har været til et større eftersyn hos Kammeradvokatenpå baggrund af kritik fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Men nu skulle det være ganske vist. Ubudsbekendtgørelsen er klar, og der er indkaldt til informationsmøde for tilbudsgivere torsdag dn 4. august kl. 10.00 – 11.00 hos SKI på Islands Brygge. På mødet vil SKI orientere de deltagende tilbudsgivere om udbudsforretningen samt gennemgå hvorledes tilbudsgivningen gennemføres elektronisk.

Her vil de interesserede rejsebureauer formentlig få angivet enfrist frem til udgangen af september 2011 til at aflevere deres bud.

Rammeaftalen ventes derefter først at træde i kraft i starten af januar 2012 – altså med et halvt års forsinkelse i forhold til den oprindelige plan.

I den kommende rammeaftale ønsker SKI at få udpeget tre faste leverandører, og blandt byderne ventes de rejsebureauer, der har erfaring fra den tidligere aftale. Det skullevære American Express Business Travel, Carlson Wagonlit Travel og VIA Travel, men også BCD Travel har vist interesse.

Det nye ubud er målrettet regionerne, kommunerne samt de selvejende statslige institutioner, der ikke har tilsluttet sig den fællesstatslige aftale under Økonomistyrelsen. Blandt de mulige brugere af den kommende rammeaftale er således DONG Energy, Folketinget og Danmarks Radio samt en række selvejende institutioner