En af brusekabinerne i den nyrenoverede Iberia-lounge i Madrid. Foto: Iberia

Iberia opgraderer premium-lounge i Madrid

Det spanske flyselskab Iberia har lavet en større opgradering af dets Veláquez Premium Lounge i Madrid Barajas-lufthavnen, så den fremover kan huse 500 rejsende ad gangen.

Et stort vinotek, ubegrænset WiFi, bedre mad, brusefaciliteter og en fantastisk udsigt til startende og landende fly.

Der bliver ekstra god grund til at svinge forbi Veláquez Premium Lounge, hvis man befinder sig i Terminal 4 i Madrids Barajas-lufthavn. Iberia har således totalrenoveret sin premium-lounge og udvidet den med 25 procent mere plads, så den fremover består af 2.500 kvadratmeter.

”Fra nu af vil det at hvile, arbejde, nyde forfriskninger eller vente på, man bliver kaldt ud til sit fly, få en helt ny betydning. Vi har forbedret alt med særlig vægt på sammenhæng og madudvalg for at skabe en uovertruffen kundeoplevelse,” siger Gabriel Perdiguero, der er Iberias kunde- og udviklingsdirektør.

Iberia-loungen i Madrid Barajas-lufthavnen. Foto: Iberia

Større udbud af mad
Den eksklusive lounge er blevet markant forbedret for at imødekomme alle slags behov for de omkring 1.200 mennesker, der hver dag besøger loungen. Og placeringen fejler absolut intet; gæsterne har en lækker udsigt til start- og landingsbaner. Loungen kan servicere 500 gæster ad gangen og har åbent døgnet rundt.

Herudover kan gæsterne gøre brug af en ubegrænset WiFi-forbindelse, sidde i møbler med indbyggede USB-indgange i hele loungen, og så er der et stort område, hvor man kan holde møder. Og inden længe introducerer man også Smart Touch TV, der vil informere om forskellige services.

Udbuddet af mad har været helt centralt for den nyistandsatte lounge. Fremover vil der være forbedrede restaurant- og buffetområder tilpasset efter døgnet. Man kan enten spise i en traditionel restaurant eller hente mad fra den kolde eller varme buffet. Og udvalget af mad er både spansk og internationalt – herunder sushi.

Buffetområderne vil også få installeret tablets, hvor man kan finde informationer og anbefalinger til mad og drikkevarer. Der er også et ”Health Point” på vej, som henvender sig til de, der ønsker den mest sunde mad.

Kæmpe vinotek
Maden kan blandt andet skylles ned med vin fra loungens 70 kvadratmeter store vinotek. Her er der et udvalg af 22 regionale spanske vine – herunder 13 røde, otte hvide og én rosévin. Andet alkohol inkluderer øl og spiritus. Te og kaffe serveres flere steder i loungen.

I zonen for afslapning er der chaiselonger, og trænger man til et bad, er der seks store brusekabiner med alle faciliteter. Børnene har fået et særligt område i stueetagen med fjernsyn, traditionelle spil og spilkonsoller.

Der er med andre ord sket en masse forbedringer af den store Iberia-lounge, som har været et bevidst træk i det spanske flyselskabs udvikling.

”Den nye Velázquez Premium Lounge repræsenterer endnu et skridt imod vores mål om løbende forbedringer af vores kundeservice, hvilket giver vores passagerer den mest behagelige rejseoplevelse, når de flyver med Iberia,” siger Gabriel Perdiguero.

 

Relaterede artikler:

CPH får ny lounge

Slidt lounge på spansk ferieø

Livslangt medlemskab af bonusprogram

Byd på en opgradering hos Iberia

Iberia åbner to nye langdistanceruter

x

Læs Også

Iberia åbner to nye langdistanceruter

Fra næste år bliver det muligt at flyve med Iberia til Nicaragua samt endnu en destination i USA.

SAS lukker City Lounges

Der kommer ikke flere City Lounges hos SAS. Flyselskabet afslutter samarbejdet med No 18 Office and Lounge ved udgangen af oktober.

SAS-lounge i Paris midlertidigt lukket

Som følge af en omfattende renovering har SAS lukket selskabets eneste europæiske lounge udenfor Norden og den forventes at genåbne sidste i oktober.

25 strejker på vej i spanske lufthavne

Fra den 15. september og resten af året er der udsigt til 25 strejkedage i de spanske lufthavne, der drives af operatøren AENA.

Nyrenoveret SAS-lounge i New York

Med et samlet areal på 440 kvadratmeter og et nyt serveringsområde, er SAS Lounge i Newark Liberty International Airport klar til at tage imod gæsterne.

Iberia giver sig selv nye fly i fødselsdagsgave

Ved fejringen af selskabets 90 års fødselsdag afslørede Iberias koncernchef, at selskabet har været på flyindkøb.