Iceland Express lukker flere ruter til Danmark

Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express skærer kraftigt ned på ruterne i sommertrafikprogrammet 2012. Antallet af afgange til København og Billund reduceres, mens ruterne fra Akureyri til København samt Reykjavik til Aalborg ikke vil blive genoptaget.

Konkurrencen i det islandske luftfartsmarked er benhård. Og konkurrencen vil blive yderligere skærpet, når lavprisoperatører som easyJet og Norwegian i løbet af 2012 vil åbne ruter til vulkanøen i Nordatlanten.

Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express har da også haft sine vanskeligheder på det seneste.

I midten af 2011 fratrådte den tidligere administrerende direktør Matthias Imsland for i stedet at forberede opstarten af et konkurrerende selskab WOW air, der går i luften den 1. juni 2012.

Herudover gik flyoperatøren Astraeus Airlines konkurs i slutningen af november måned. Astraeus Airlines varejet af investeringsselskabet Fengur, der også står bag Iceland Express.

Til afløsning for Astraeus Airlineshar Iceland Express valgt atlease to Airbus A320-fly fra HOLIDAYS Czech Airlinestil at gennemføre det kommende sommertrafikprogram. Der vil blive skåret kraftigt i rutenettet, og i alt9 ruter vil ikke blive genoptaget.

To danske ruter lukkes

Det er først og fremmestdeinterkontinentale ruter til New York-Newark og Winnipeg, der ikke vil blive genoptaget. Herudover er det to danske ruter, henholdsvis Akureyri-København, ogReykjavik-Aalborg.

De øvrige lukkede ruter går fra Reykjavik til Oslo, Stockholm, Zürich, Fridrichshafen og Edinburgh.

De tilbageværende ruter vil også blive kraftigt beskåret. Reykjavik-København opereres med 7 ugentlige afgange mod tidligere 12 ugentlige afgange i sommeren 2011. Ruten fra Reykjavik til Billund bliver reduceret fra2 ugentlige afgange til blot 1 ugentligt afgang.

Iceland Express fortsætter herudover med at flyve mellem Reykjavik og Alicante, Barcelona, Basel, Berlin, Bologna, Frankfurt-Hahn, Gøteborg, Krakow, London-Gatwick, Paris-CDG og Warszawa.