SAS-fly i Aalborg Lufthavn (Foto: Morten Lund Tiirikainen)

Indenrigsflyvning hjælper udflyttet styrelse

Indenrigsflyvning har kraftigt reduceret medarbejderflugten fra Geodatastyrelsen, der sidste år rykkede fra København til Nordjylland.

Regeringens storstilede udflytning af mere end 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen har i høj grad haft gavn af den danske indenrigsflyvning. Det viser en rundringning til flere af de statslige styrelser, som har været de første til at flytte ud i provinsen.

En af de allerførste styrelser til at realisere regeringens udflytningsplan var Geodatastyrelsen, der sidste år rykkede fra Københavns Nordvest-kvarter til Nørresundby tæt ved Aalborg Lufthavn. Her er der mellem 15 og 20 daglige indenrigsflyvninger til og fra København. Og den ”luftbro” har været til stor gavn for styrelsen.

”Det har betydet, at vi har kunne beholde mange af de kompetencer og medarbejdere, som vi ellers ville have mistet. Medarbejderne kan med indenrigsflyvning blive boende i Københavnsområdet,” siger HR-ansvarlig i Geodatastyrelsen, Robert Vejlgaard.

Han forklarer, at ud af omkring 100 medarbejdere, så valgte kun fem at rykke teltpælene op og flytte permanent til Nordjylland. Omkring 20 personer valgte fortsat at være ansat i styrelsen og så blive pendlere. Så i stedet for at miste 95 procent af medarbejderskaren, så mistede man kun 75 procent ved udflytningen fra hovedstaden til provinsen. Det er stadig et højt tal, men langt lavere end det kunne have været.

Holde på værdifuld viden
De omkring 20 pendlende medarbejdere får én ugentlig returflyvning betalt af arbejdspladsen og er typisk på kontoret i Nørresundby fra tirsdag til torsdag med hjemmearbejdsdage mandag og fredag. Overnatning og forplejning under opholdet i Nørresundby står for medarbejdernes egen regning.

”Hvis ikke vi havde haft muligheden for at etablere en effektiv pendlerordning, så havde vi ikke kunne holde på den værdifulde viden, som medarbejderne besidder. For togturen tager fem timer, så det er ikke et realistisk alternativ til flyet,” siger Robert Vejlgaard.

Han peger på, at Geodatastyrelsen ligger få kilometer fra Aalborg Lufthavn. Det betyder, at medarbejdere på under en time kan komme fra Københavns Lufthavn til deres skrivebord i den udflyttede styrelse.

Minibus afhenter folk
En anden stor statslig arbejdsplads, som var blandt de første til at blive sendt fra hovedstaden ud i provinsen var Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Her har man det seneste år rykket omkring 300 medarbejdere til Augustenborg i Sønderjylland tæt ved Sønderborg Lufthavn.

Det har man kunne mærke hos Sønderborg Lufthavn og Alsie Express, der betjener flyruten mellem København og Sønderborg.

”Vi kan se at der stort hver dag holder en minibus og afhenter folk fra morgenflyet,” siger Christian Berg, direktør for Sønderborg Lufthavn.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen havde også før udflytningen arbejdspladser i hele landet, fra Rønne til Frederikshavn og Hvide Sande. Før udflytningen var cirka 375 medarbejdere ansat uden for København. Når udflytningen er endeligt gennemført, vil tallet ligge på over 750.

 

Relaterede artikler:

Rejseplanen A/S er positiv over for indenrigsfly

CPH: Ny fond kan udvikle indenrigsruter

Indenrigsruter bløder efter sammenlægning

Stigende indenrigs-tilfredshed i CPH

x

Læs Også

Sønderborg Lufthavn vil lokke med økonomisk støtte

Sønderborg Lufthavn vil forsøge at tiltrække nye flyselskaber til lufthavnen, og det er planen at kunne lokke med underskudsgaranti, marketingbidrag og andre støtteordninger.

Kinesere planlægger nordisk invasion

Seks kinesiske flyselskaber ønsker at åbne i alt syv nye ruter til de nordiske hovedstæder i løbet af 2018.

Sønderborg Lufthavn skal bruge 410 mio. kroner

Politikerne i Sønderborg Kommune skal i 2018 tage stilling til en investerings- og tilskudsplan for den lokale lufthavn til et samlet beløb på 410 millioner kroner frem til 2035.

Ryanair: Ny takstrabat favoriserer SAS

Der er ikke udelt begejstring for det nye takstudspil fra Københavns Lufthavn. Ryanair mener, at takstrabatterne favoriserer SAS, mens Norwegian er afventende.

Lavere takster skal styrke hub-status i CPH

For at styrke sin hub-position sænker CPH taksterne markant og vil give særligt store rabatter til flyselskaberne på de danske indenrigsruter og regionale feeder-ruter.

Flyselskaber begejstrede over takstnedsættelse

Danish Air Transport og SAS tager begge positivt imod Københavns Lufthavns udspil om at sænke taksterne fra den 1. april 2018, og der er prisnedsættelser på vej.