Regional Jet ATR72-600 (ES-ATD) opereret for SAS (Foto: Ole Kirchert Christensen)

Jet Time-fly er landet hos Regional Jet

Estisk-polske Regional Jet, der flyver for SAS, har overtaget to af ATR72-flyene efter Jet Time.

Det estisk-polske flyselskab Regional Jet har haft en relativt udfordrende start med wetlease-aftalen, der omfatter en femårig kontrakt om at operere fire ATR72-600 for SAS på danske indenrigsruter og regionale ruter.

Selskabet startede operationerne for SAS søndag den 13. august med i første omgang to ATR72´ere. Men alt er ikke gået efter planen. På premieredagen måtte Regional Jet foretage et flybytte på den allerførste flyvning, således at der blev fløjet med forsinkelser på op imod en time det meste af dagen.

Senere kom det frem, at det var nødvendigt det meste af september at indsætte Nordicas CRJ700-fly for at kunne opfylde de kontraktslige forpligtelser overfor SAS, da de sidste to ATR72-fly var forsinkede.

Generelt har opstartsperioden været præget af relativt mange forsinkelser og enkelte aflysninger, men det skulle der snart komme styr på, da Regional Jet nu har fået leveret de sidste to ATR72-fly, ligesom der efterhånden også kommer personale ind, der først skulle frigøres fra forpligterne hos Jet Time.

To fly i fuld bemaling
Rent faktisk har Regional Jet overtaget to fly fra Jet Time. Der er tale om Skagul Viking (OY-JZE), der hos Regional Jet er blevet registreret som ES-ATC. Det andet fly fra Jet Time er Skjalm Viking (OY-JZF), som nu hedder ES-ATD.

Flyene er blevet idriftsat henholdsvis 11. og 19. september og er begge leaset fra Billund-selskabet Nordic Aviation Capital, som er ejer af flyene, der fremstår i fuld SAS-bemaling.

ES-ATB er også i SAS-bemaling, mens ES-ATA stadig mangler at komme en tur gennem malerhalen, da flyet stadig fremstår i den lidt særegne bemaling med den mørkeblå farve ned over den bageste del af skroget samt på flyets hale. Det var bemalingen hos østrigske InterSky, som flyet har været i drift hos frem til november 2015.

 

Relaterede artikler:

Nordica CRJ700-fly på danske indenrigsruter

SAS-leverandør dropper navneskifte

Vanskelig debut for ny SAS-leverandør

Første SAS-fly til Regional Jet

Regional Jet i kapløb med tiden før SAS-debut

x

Læs Også

Flyselskaber begejstrede over takstnedsættelse

Danish Air Transport og SAS tager begge positivt imod Københavns Lufthavns udspil om at sænke taksterne fra den 1. april 2018, og der er prisnedsættelser på vej.

VisitDenmark: Mahan-rute hurtigt glemt

Danmark gik med lukningen af iranske Mahan Airs CPH-rute i 2017 glip af op mod 10.000 kinesiske overnatninger, vurderer VisitDenmark.

Ny Nordica-rute til København

Det estiske flyselskab Nordica, der i forvejen flyver for SAS, åbner næste forår den tredje direkte rute til Københavns Lufthavn.

SAS-fly skal lande på taxivej

Hovedbanen i Thessaloniki Makedonia-lufthavnen er midlertidigt lukket, og derfor skal flyene lande på en taxivej. EasyJet afviser at sikkerhedsmæssige årsager, men SAS gennemfører.

SAS i kraftig reduktion på Miami-rute

SAS lagde ud med daglige flyvninger fra Skandinavien til Miami, men i den kommende sommer flyves der kun tre gange om ugen.

Begejstring i Miami over skandinaviske ruter

SAS’ direkte ruter fra de skandinaviske hovedstæder har givet pote for Miami International Airport med 140.000 passagerer i de første 12 måneder.