Air France- KLM Group. Arkivfoto.

Jubelår for Air France-KLM i Danmark

Året 2012 hører til et af de bedste for Air France-KLM i Danmark. Selskabets passagertal voksede med 14 procent, og hovedparten af de danske indtægter kommer nu fra de jyske ruter.

Der er tilfredshed at sporei Air France-KLM´s danske hovedkontor i Imperial-bygningen i København. Her sidder landechef Vincent Audesseau i disse dage og gør status over 2012, og det fremkalder lutter glade smil.

Air France-KLM voksede i 2012 med 14 procent på det danske marked, således at omkring en lille million passagerer benyttede de to selskabers ruter fra København, Billund og Aalborg.

“Vi er meget tilfredse med 2012, idet vi har nået vore mål på samtlige vore KPI´er. Samtidig har vi taget markedsandele, da BSP-markedet generelt voksede med et par procent, mens vi ligger på en pæn tocifret vækstrate,“ fortæller Vincent Audesseau til CHECK-IN.dk.

I2012 er KLM og Air France blevet henholdsvis sjette og syvende største flyselskab i Københavns Lufthavn. De fem største flyselskaber er henholdsvis SAS, Norwegian, easyJet , Lufthansa og British Airways.

Størst i Jylland
Når Air France-KLM chefen skal opsummere resultaterne for 2012, er det også værd at bemærke, at det jyske marked nu bidrager med 55 procent af omsætningen i Danmark, mens flyvningerne ud af København således rerpæsenterer under halvdelen.

“Vores fremgang er en kombination af øget kapacitet samt Cimber Sterlings konkurs, hvor vi trods alt samlede en del trafik op,“ forklarer den franske landechef.

Passagervækstenfordeler sig medseks procent ud af København, 13 procent ud af Billund og 62 procent ud af Aalborg.

I det kommende sommertrafikprogram vil KLM flyve tre gange dagligt fra Aalborg til Amsterdam, hvoraf to af afgangene gennemføres med Embraer ERJ190 med plads til 100 passagerer, mens der stadig benyttes den noget mindre Fokker F70 på middagsrotationen. Fra Billund forventer KLM at flyve fem gange dagligt til Amsterdam med et mix af Fokker F70, Embraer ERJ-190 og Boeing 737-800 fly.

Det jyske marked må dog i sommertrafikprogrammet undvære den frekvente betjening af Billund-Paris ruten. Air France skærer ned fra 19 ugentlige til blot 7 ugentlige afgange. Til gengæld indsættes et Embraer ERJ-190 fly med 100 sæder i stedet for de mindre 50 sæders ERJ-145 fly.

Italienske udfordringer
På markedet ud af Københavns Lufthavn får Air France-KLM en særlig udfordring, idet selskabet også får salgsansvaret for Alitalias nye rute fra København til Rom, der får opstart den 3. april med to ugentlige afgange. Ruten skal opereres med et fly af typen Airbus A320.

Air France-KLM er også salgsansvarlig for Delta Air Lines i Skandinavien, og dermed det amerikanske flyselskabs sommerrute fra New York-JFK til København. Ruten opereres i en tre måneders periode fra 1. juni til 1. september i det attraktive højsæsonmarked og er ude af Danmark igen, så snart efterspørgslen og billetpriserne atter er faldende. Men ifølge Air France-KLM er ruten populær, idet alle billetpriser på ruten er fuldt kombinerbare med Air France-KLM´s atlantruter via Amsterdam eller Paris.

“Vi forventer at konsolidere vores markedsposition i 2013. Det er vanskeligt at gentage så store vækstrater, når visideløbende gennemfører Transform 2015-strategiplanen,“ understreger Vincent Audesseau.