KLM åbner sjette destination i Kina

Fra 27. marts 2011 vil KLM flyve tre gange ugentligt til Xiamen (Amoy) i den sydøstlige kinesiske Fujian-provins. Dermed bliver Xiamen den sjette KLM-destination i Kina ud over Beijing, Shanghai, Hangzhou, Chengdu og Hong Kong, som det hollandske selskab i dag betjener.

(OPDATERET)

Det hollandske luftfartsselskab KLM har valgt at lancere en rute fra Amsterdam til kinesiske Xiamen i sommerfartplanen 2011, der træder i kraft den 27. marts 2011.

KLM vil fra ruteåbningen tilbyde 3 ugentlige flyvninger fra Amsterdam til Xiamen med Boeing 777-200ER efter følgende tidtabel:

KL883 AMS1650 – 1015+1XMN 772 247
KL884 XMN1210 – 1830AMS 772 135

Xiamenbliver det hollandske luftfartsselskabssjette destination i Kina, hvortil der i forvejen flyves til Beijing, Shanghai, Hangzhou, Chengdu og Hong Kong.

Samtidig bliver ruten den første fra Europa direkte til Xiamen. I dag er Xiamen kun tilgængeligt, hvis der flyves via Beijing, Hong Kong eller eventuelt Chengdu. Men på blot 14 timer vil rejsen fremover kunne gøres fra Aalborg, Billund og København via Amsterdam.

Xiamen er en by i den sydøstlige Fujian-provins og støder op til Quanzhou i den nordlige del og Zhangxhou mod syd. Byen har ca. 2,5 mio. indbyggere og blev i 1980´erne udpeget til at være en af de såkaldte SEZ (Special Economic Zone) med særlige begunstigelser for områdets virksomheder.

Foto: Millionbyen Xiamen i det sydøstlige Kina bliver KLM´s femte destination i ‘Riget i Midten’